Skammens dag i Nicaragua

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Af Eva Rasmussen

26. februar var skammens dag i Nicaragua. Det mener gamle sandinistiske kampfæller om sandinistpartiets, FSLNs, beslutning om mod grundlovens bestemmelser at genopstille Daniel Ortega som kandidat til præsidentposten, skriver det nicaraguanske dagblad La Prensa tirsdag.

Alle de gamle kommandanter og poeter deltog mandag i en demonstration mod FSLNs beslutning.

Der var digteren Ernesto Cardenal, der engang faldt på knæ for paven, men i stedet for at få lov til at kysse hans hånd fik hårde ord for sine politiske standpunkter.

Der var comandante modesto, den beskedne kommandant, Henry Ruiz, der under revolutionen havde kommandoen over styrkerne i det nordlige Nicaragua.

Og der var blandt mange andre af de gamle trofæer Dora Maria Téllez, der ledede erobringen af Kongresbygningen i Managua, et afgørende slag mod diktatoren Somoza.

De tidligere kampfællers protest mod genopstillingen af Ortega var hård. De mindede om, at de sammen havde kæmpet mod diktatoren, men at Ortega var ved at udvikle sig til en ny Somoza.

”Ortega og gruppen omkring ham har korrumperet alle statsmagterne for at retfærdiggøre en genopstilling”, sagde Henry Ruiz.

Dora Maria Téllez kommenterede den nicaraguanske præsidents støtte til den trængte libyske præsident Muamar Gaddafi:

“Daniel Ortega støtter Gaddafi. Det betyder intet for ham, at tyranen Gaddafi bombarderer folket, fordi han ikke er på folkets, men på tyranniets side.”