Valg i Peru: Tæt løb mellem 4 præsidentkandidater

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

10. april er der præsident- og parlamentsvalg i Peru. Ifgl. den seneste meningsmåling fører den venstreorienterede militærmand Ollanta Humala.

Det bekymrer både i finanskredse og i nogle af de peruanske medier, oplyser spanske El País lørdag.

På andenpladsen ligger 3 kandidater så tæt, at de teknisk set står lige. Det er Keiko Fujimori, som ja er datter af den fængslede ekspræsident, tidligere præsident Alejandro Toledo og Pedro Pablo Kuczynski, der var premierminister i Toledos regering.

Ingen af kandidaterne opnår ifgl. meningsmålingen stemmer nok til at vinde i første valgrunde. Det kræver 50 procent, og Humala står i øjeblikket til at få 26,9 procent. Anden valgrunde løber af stabelen 5. juni.

Ollanta Humala, 48 år, går på valg med et forslag om en grundlovsændring, der skal gøre det muligt at lave en mere retfærdig indkomstfordeling.

Det skal blandt andet ske gennem en revision af landets frihandelsaftaler samt et grundigt eftersyn af den nuværende regerings aftaler med private firmaer.

Udover det mener han, regeringen skal gribe ind på kerneområder som energi, havne og telekommunikation, som i mange tilfælde ejes af udlandske firmaer.

Perus økonomi voksede ifgl. BBC Mundo sidste år med 8,7 procent. Den indkomststigning er der flere, der skal have glæde af, mener Humala.

Det er anden gang Ollanta Humala stiller op. I 2006 tabte han til landets centrum-højreorienterede præsident Alan Garcia.

Toledo, Kuczynski og Fujimori står alle for en fortsættelse af den nuværende økonomiske linje.

Alejando Toledo, 65, var præsidet fra 2001 til 2006. Han er økonom og har blandt andet arbejdet for Verdensbanken, Den Interamerikanske Udviklingsbank, OECD og ILO.

Pedro Pablo Kuczynski, 72, er ligeledes økonom med arbejdserfaring fra Verdensbanken. Han har dobbeltnationalitet Peru/USA og ejer en lang række firmaer i USA.

Yngste kandidat til præsidentposten er Keiko Fujimori. Hun er 36 og uddannet i virksomhedsadministration fra Boston University. Da hendes forældre blev skilt i 1994 trådte hun til som førstedame.

Siden 2006 har hun været medlem af Kongressen. Hun leder en Fujimori – støttegruppe og har en solid gruppe af kernevælgere, der er tilhængere af hendes far.

Årets modtager af Nobels litteraturpris peruaneren MarioVargas Llosa, der er en ivrigt og konservativ kommentator i latinamerikanske medier, har ifgl. El País sagt, at hvis valget i anden runde kommer til at stå mellem Humala og Fujimori, er det et valg mellem ”kræft og aids”.