1. divisionsklubben i fodbold, FC Vestsjælland, venter nu blot på arbejdstilladelserne, før nordkoreanske Myong Jun Ri og Jong Ilju kan tørne ud for klubben med rod i Slagelse, skriver internetsitet bold.dk lørdag.
Tilbage i efteråret havde FC Vestsjælland besøg af den nordkoreanske duo. De 21-årige spillere imponerede træner Michael Schjønberg, der meget gerne ville have dem på kontrakt, og det er nu kommet på plads.
Begge spillere har fået kontrakter frem til sommeren 2013. Nordkoreanske fodboldspilere i Europa er en sjældenhed.