Venstreorienterede Humala vinder præsidentvalg i Peru

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Af Lise Josefsen Hermann
Kommunikationsrådgiver for Ibis i Andesregionen

LIMA, 7. juni 2011: Søndagens 2. runde af præsidentvalget i Peru var en sand gyser. Datter af diktator Fujimori og venstreorienterede Humala skiftedes til at føre.

Sag om tvangssterilisation af indianske kvinder vurderes at have spillet afgørende rolle for udfaldet. En oprejsning til oprindelige folk, kalder deres egne organisationer det.

Der var spænding til det sidste ved søndagens præsidentvalg i Peru. Ollanta Humala fra det venstreorienterede parti ”Gana Peru” var ikke sen til at udråbe sig som valgets sejrsherre, selvom der stadig manglede optællingen af en stor del af stemmerne, og forspringet til Keiko Fujimori var ganske lille.

Med 51 % af stemmerne og med 93,2 % optalte stemmer er Ollanta Humala ifølge ONPE (Perus nationale valgkommission) vinder af valget og overtager den højreorienterede Alan Garcias plads i præsidentembedet.

Perus kommende præsident er tidligere militærmand og stod bag et kupforsøg mod eksdiktator Alberto Fujimori, hvis datter var Humalas rival i kampen om præsidentposten.

Bekymring trods sejren

Perus oprindelige befolkning fejrer valgresultaterne sammen med menneskerettighedsforkæmpere. Ikke så meget fordi venstreorienterede Ollanta Humala vandt, men fordi det lykkedes at forhindre ex-diktatorens datter, Keiko Fujimori, i at komme til magten. Men Rodrigo Carpio er bekymret over Keiko Fujimoris 48,5 % af stemmerne:

”Desværre tror jeg, at vi blot har udskudt det uundgåelige. Ved næste valg i 2016 frygter jeg, at vinderen bliver lige nøjagtig Keiko Fujimori. Hun har stærke kræfter bag sig, og politiske tendenser i Peru går desværre i hendes retning. Derfor er det vigtigt, at vi sociale bevægelser står sammen og i de kommende år kæmper for, at dette scenarie ikke bliver til virkelighed”, udtaler Rodrigo Carpio.

Der er også andre direkte negative effekter af valgresultaterne. Straks efter at Humala viste sig som vinder faldt kurserne på aktier i Perus 36 største selskaber med mere end 12 procent.

Med valgresultatet i Peru føjede endnu en Sydamerikansk præsident sig til listen over mere eller mindre venstreorienterede statsoverhoveder, der tæller Bolivias Evo Morales, Ecuadors Rafael Correa, Venezuelas Hugo Chávez, Paraguays Fernando Lugo og Brasiliens Dilma Rousseff. For den indianske organisation er denne forandring i Perus politiske linje positiv, men med forbehold:

”At Humala vandt giver os håb, men det er på samme tid en udfordring. For det første er det en udfordring at skulle regere i samarbejde med højrefløjen, som har stor vægt. For det andet følger der med vores store håb en risiko for, at vi bliver skuffede. Jeg håber ikke, Ollanta Humala skuffer os”, slutter Rodrigo Carpio.