Ghana har udryddet sygdommen guineaorm

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Laurits Holdt

Ghana er det seneste land i en meget lang række, der nu erklærer kampen mod sygdommen guineaorm (dracontiasis) for vundet. Det skriver organisationen Carter Center på sit netsted.

Den 28. juli erklærede vicepræsident John Mahama ved en ceremoni i byen Tamale, at det var 14 måneder siden den seneste tilfælde af sygdommen blev rapporteret.

En 23 år lang kamp mod sygdommen anses derfor nu for overstået.

Videorapportage om den gode nyhed produceret af Carter Center:

Hvis der ikke bliver rapporteret nye tilfælde i løbet af de kommen de tre år, vil Ghana blive erklæret officielt fri for sygdommen af WHO.

Carter Center, der er grundlagt af USAs forhenværende præsident Jimmy Carter, har siden 1986 været en af de ledende kræfter i kampen for at udrydde sygdommen. Ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO findes sygdommen i dag kun i Mali, Chad, Sydsudan og Etiopien.

Findes i få lande
Siden 1. januar 2011 er der ifølge WHO blevet rapporteret 376 tilfælde af sygdommen. Heraf er de 371 i Sydsudan, tre i Etiopien og to i Tchad. Der er ikke rapporteret tilfælde fra Mali, men WHO har fortsat landet på listen, da der var 57 tilfælde i 2010. Sygdommen er ser altså også ud til at være på vej mod udryddelse her.

Om sygdommen
Guineaorm er en op til en meter lang orm, der lever under huden på mennesker og visse andre pattedyr og som medfører en smertefuld byld.