6. november – store valgdag i Mellemamerika

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Af Eva Rasmussen
Journalist og medlem af U-landsnyts redaktion

6. november er store valgdag i Mellemamerika. Både guatemalanere og nicaraguanere vælger præsident.

I Guatemala en af de nye, der kæmper om posten i 2. valgrunde. I Nicaragua ifgl. meningsmålingerne den nuværende præsident Daniel Ortega.

Med næsten alle stemmerne talt op, står det klart, at det bliver 2 højrefløjskandidater, der kommer til at kæmpe om præsidentposten i Guatemala i 2. valgrunde, oplyser det guatemalanske dagblad Siglo 21 tirsdag.

Den tidligere general Otto Pérez Molina fik flest stemmer, men ikke nok til at vinde i første runde. Derfor skal han ud i en valgkamp med advokaten Manuel Baldizón, der kalder sig humanist, men taler varmt for at dødsstraffen igen tages i brug i det mellemamerikanske land.

I Guatemala kræves 50 procent af stemmerne plus 1 for at vinde i første valgrunde. I Nicaragua kun 35 procent, og det er der stor sandsynlighed for, at Ortega kan opnå, selvom har slet ikke har ret til at stille op, da grundloven slår fast, at ingen kan vælges 2 gange i træk, og ingen kan vælges 3 gange i alt. Ortega støder mod begge betingelser.

Kongressen

Den guatemalanske kongres har 158 medlemmer, af dem er 50 genvalgte. Peréz Molinas patriotiske parti bliver det største med 58 medlemmer, mens regeringspartiet UNE, der er en del af alliancen Gana, fik 47 pladser.

Gana fik ikke lov til at opstille sin kandidat til præsidentposten Sandra Torres, da forfatningsdomstolen betegnede det som forsøg på valgsvindel, at hun kun en måned før fristen for at blive indskrevet som kandidat lod sig skille fra landets nuværende præsident Álvaro Colom. Loven forbyder, at ægtefæller og nære slægtninge til præsidenten stiller op.

Da retten havde afgjort sagen, var det for sent at finde en ny kandidat. Gana lagde derfor sin kampagne om og opfordrede vælgerne til at stemme massivt på Gana ved kongres- og kommunalvalgene.

Resultatet af kommunalvalget er endnu ikke offentliggjort, men i kongressen opnåede Gana at blive det næststørste parti. Sammen med det patriotiske parti har de et komfortabelt flertal, og Otto Peréz Molina har før været i alliance med Gana.