Midt under arbejdet med sin dokumentarfilm blev instruktøren Elena Varela fængslet, anklaget for terroisme, og hendes materiale beslaglagt. Latinamerika.nu har offentliggjort en film, hvor Varela fortæller om filmen, fængselstiden og sit syn på Chiles demokrati.
Den chilenske filmskaber Elena Varela havde skrevet og instrueret flere dokumentarfilm, før hun kastede sig over filmen Newen Mapuche, ’jordens menneskers styrke’, om vilkårene for mapuche-folket – de oprindelige indbyggere i det centrale og sydlige Chile.
Optagelserne fandt sted i Chiles landområder, hvor Varelas interviewede mapcuche-ledere og beskrev årsagerne til deres kamp mod diskrimination og mod de skov- og landbrugsvirksomheder, der udnytter deres land og visse steder har ført til massiv forurening. I maj 2008 blev hun arresteret, midt under optagelserne. Varela var vilkårligt anklaget for terrorisme og tilbragte to år i fængsel, før en domstol frikendte hende for alle anklager.
I foråret 2011 havde Elena Varelas film Newen Mapuche endelig præmiere og har indtil nu været vist i en række lande.
Historien gjorde med et slag Elena Varela til et verdensomspændende symbol på kunstnerisk ytringsfrihed og oprindelige folks rettigheder. I Sebastian Peña Rojas’ og Lisa Josephsons nye dokumentar fortæller hun selv om sin rolle og filmens opgave.
Se Elena Varela (engelske undertekster)
[video:http://vimeo.com/30014429]
Sebastian Peña Rojas og Lisa Josephson studerer på Escuela Nórdica, Valparaísio Chile.