Indonesien valgt ind i FNs Økonomiske og Sociale Råd

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Indonesien blev mandag valgt ind i FNs Økonomiske og Sociale Råd (ECOSOC) for perioden 2012-2014.

Ved en hemmelig afstemning blandt FNs medlemslande blev det Indonesien, der løb med flest stemmer i den asiatiske valggruppe. Det skriver Antaranews.com onsdag og refererer til en FN-rapport fra FN’s hovedkontor i New York.

Indien og Japan kom ind på henholdsvis anden og tredjepladsen.

Den indonesiske udenrigsminister, Marty Natalegawa er meget glad for afstemningen og siger til Antaranews:

“It shows that the world has trust in Indonesia, that we can play our role and commitment to enhance international policies in the economic, social, education and health fields.”

ECOSOC har 54 medlemmer, og fra Asien sidder eksempelvis Kina, Pakistan, Bangladesh og Filippinerne med i rådet, hvor bl.a. Danmark p.t. ikke er medlem.

Rådet arbejder for at fremme internationalt samarbejde for både sociale, økonomiske og udviklingsområder. Det fungerer også som forum for diskussion af international økonomi, herunder 2015 Målene.

I maj i år blev Indonesien tillige indvalgt i FNs Menneskerettighedsråd i Geneve i Schweiz.