I Mexico er der en rig og gammel tradition for at mindes og fejre de døde 2. november. De senere år er stadig flere journalister og forfattere blevet myrdet i Mexico.
Verden over vil De Dødes Dag i år blive brugt til at protestere mod mordene. I Danmark er seks organisationer gået sammen om protesten.
35 journalister og forfattere dræbt og 8 forsvundet i Mexico siden december 2006. Det er den foreløbige saldo siden Mexicos præsident Felipe Calderón blev indsat 1. december 2006 og erklærede narkokartellerne frontal krig.
Siden 2006 er volden i Mexico taget til. Indtil juni 2011 har mindst 41.000 mennesker mistet livet som følge af en konflikt, der har eskaleret konstant. Alene i 2010 blev 10.500 dræbt, i første halvår 2011 har tallet passeret 6000.
Selvcensur
Heroverfor kan 43 dræbte og forsvundne forfattere og journalister i samme periode ligne en bagatel. Men det er mange, fordi mordene og forsvindingerne skaber frygt hos journalisterne og fører til selvcensur og flugt, så informationer om konflikten, drabene og hvem de ansvarlige er, ikke bliver offentligt kendt. Ytrings- og informationsfriheden bliver alvorligt indskrænket.
Modsat de officielle versioner, er det ikke udelukkende narkokartellerne, der begår overgreb og slår ihjel. Hæren, flådens marineinfanterister og de forskellige politikorps, samt politikere er ansvarlige for mange overgreb. De har i årtier været kendt for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne.
Det nye er dels den eskalerende konflikt med og mellem narkokartellerne, dels den mere udbredte og grove krænkelse af menneskerettighederne, og det voksende antal overgreb mod medier, journalister og forfattere – fra trusler og tæv til mord og forsvindinger.
Få sager efterforskes
De færreste af sagerne bliver efterforsket eller bliver kun efterforsket på skrømt. Hensigten er tydeligvis at true og skræmme journalister og forfattere til tavshed – hvilket er delvist lykkedes, især i flere provinsbyer, hvor medierne undlader at informere om væbnede sammenstød, fund af lig eller endog om trafikuheld af frygt for, at de kan have noget at gøre med narkokartellerne, militæret eller politiet.
Den såkaldte ’narkokrig’ er ikke kun en konflikt mellem regeringen og narkokartellerne. Myndigheder og kriminelle organisationer er de seneste 10-15 år blevet stadig mere filtret ind i hinanden.
Narkokartellerne har de seneste 10 år fået stadig større økonomisk, militær og politisk magt. De kontrollerer direkte og indirekte omkring halvdelen af landets kommuner, flere delstater helt eller delvist, og op mod en tiendedel af Senatets medlemmer. Narkokartellerne er vokset og har udstrakt deres aktiviteter til andre ulovlige og lovlige aktiviteter.
Således investerer de i stigende omfang milliarder af dollar i selskaber i Mexico og udlandet – også i Europa.
Journalister og medier, der rapporterer om disse forhold, er generende og skal bringes til tavshed. Det rammer først og fremmest de svagere lokale og regionale medier. Men spørgsmålet er, hvornår journalister ved de større medier i Mexico og udlandet bliver ramt.
I august i år er to journalister således blevet myrdet i hovedstaden Mexico By. Stadig flere mexicanske journalister flygter ud af landet, først og fremmest til USA og Canada. Enkelte har fået asyl. Men mange føler sig heller ikke trygge i USA.
På initiativ fra International PEN vil der på De Dødes Dag den 2. november blive afholdt møder, oplæsninger, arrangementer verden over i protest mod de eskalerende mord på journalister og forfattere og den manglende retsforfølgelse af de skyldige.
I København arrangerer Dansk PEN, Dansk Journalistforbund, Dansk Forfatter Forening, Danske Skønlitterære Forfattere, Amnesty International og International Media Support et minde- og protestarrangement efter mexicansk tradition for de myrdede og forsvundne journalister og forfattere i Mexico på De Dødes Dag i Verdenskulturcentret på Nørrebro i København.
Læs mere om arrangementet i Kalenderen.