IBIS: Der er også en bagside ved Ghanas sorte guld

Forfatter billede

De seneste år er der gjort betydelige oliefund i havet ud for Ghanas kyst. Især opdagelsen af Jubilee-feltet tilbage i 2007 har skabt håb om, at Ghana kan blive en betydelig olieeksportør til stor gavn for landets økonomi og dermed de 25 millioner ghanesere.

Men nu da olieproduktionen er begyndt at tage fart, advarer en ny analyse fra IBIS Ghana mod en bekymrende udvikling i den vestafrikanske nations olieindustri.

Af Oliver Graner Sæbye
Policy & Research Officer i IBIS

Man har set det mange gange før i Afrika. Store oliefund bringer håb om velstand og udvikling til hårdtprøvede og fattige befolkninger. Men i stedet for rigdom bringer det sorte guld ofte det modsatte med sig.

I Nigeria har olien ført til enorm intern splittelse og uoverskuelige miljøproblemer, og i lande som Angola, Gabon og Ækvatorial Guinea er oliemilliarderne havnet i lommerne på en lille politisk elite, imens deres befolkninger er forblevet nedsunket i dyb fattigdom og økonomien er blevet total afhængig af indtægterne fra olien.

En stor regnefejl

Ghana er i modsætning til mange andre afrikanske lande et fredeligt og relativt velfungerende land, der har gennemgået en positiv økonomisk udvikling igennem de sidste mange år. På denne baggrund er der et stort håb om at Ghana vil kunne lære af andres erfaringer og således være i stand til at få noget positivt ud af olien.

Men på baggrund af en analyse lavet af en af IBIS Ghanas ansatte, Mohammed Amin Adam, er der en bekymrende udvikling i gang i Ghana.

En revideret udgave af Ghanas budget for 2011 viser, at ingen af de multinationale olieselskaber kommer til at betale selskabsskat i år, og det selvom beregninger foretaget i 2010 forudså at statskassen ville få tilført over USD 350 millioner i selskabsskat fra olieindustrien.

Landets egen regering begrunder regnefejlen med, at olieselskaberne har kunnet trække større tab fra end forudset. Disse tab kan dække over reelle udvindingsomkostninger eller andre operationelle udgifter, men de overraskende store tab, kan også dække over kunstigt opskruede udgifter, og dermed være et forsøg på at flytte overskuddet ud af Ghana og til datterselskaber i skattely.

Denne teknik kaldes transfer mispricing og anvendes ofte af multinationale selskaber i olie- og mineindustrien. Mohammed Amin Adam udtrykker derfor bekymring for om den ghanesiske regering er godt nok forberedt i forhold til budgetplanlægning og forståelse af de komplicerede oliekontrakter landet har indgået med udenlandske selskaber.

Hvis man ikke er godt nok forberedt inden for disse områder, risikerer man ikke at kunne tøjle olieindtægternes udviklingspotentiale.

Frygt for illegal kapitalflugt

Hos IBIS’ politikafdeling på Nørrebrogade bliver analysen også modtaget med bekymring. Politikmedarbejder Lars Koch er især bange for at Ghana ikke vil være i stand til at få en rimelig betaling for deres værdifulde olie og ser de manglende indtægter fra selskabsskatten som et foruroligende tegn:

– Vi ved fra andre afrikanske lande, og også fra Ghanas egen mineindustri, hvor svært det kan være for udviklingslande at opkræve en rimelig betaling for deres naturressourcer. Multinationale selskaber i udvindingsindustrien kanaliserer i stor stil deres overskud fra udviklingslandene videre til deres datterselskaber i skattely og undgår på denne måde at betale skat, der hvor de ellers reelt skaber deres overskud. På denne måde går lande som Ghana glip af et stort udviklingspotentiale.

Verdensbanken har igennem IFC ydet to lån på 100 og 115 millioner US dollars til henholdsvis Kosmos Energy og Tullow Oil, der udvinder olie i Jubilee-feltet. Kosmos Energy er ejet igennem et skattely og derfor gjorde IBIS allerede i 2009 Verdensbanken opmærksom på, at der kunne blive problemer med at opkræve selskabsskat fra virksomheden.

Denne bekymring synes nu at være blevet bestyrket og IBIS vil i samarbejde med lokale partnere i Ghana endnu en gang gøre Verdensbanken opmærksom på, at deres investering risikerer at medvirke til kapitalflugt.

Selv om tallene fra Ghana ikke nødvendigvis er ensbetydende med, at olieselskaberne illegalt flytter deres overskud ud af landet, bør de nye oplysninger få advarselslamperne til at blinke. Det anslås at der hvert år forsvinder 1200 milliarder US dollars ud af verdens udviklingslande på grund af illegal kapitalflugt.

Den hollandske syge

Analysen fra IBIS Ghana fremhæver også et andet bekymrende aspekt ved Ghanas voksende olieindustri. Mohammed Amin Adam har analyseret de nyeste nøgletal for den ghanesiske økonomi og han ser nogle af de klassiske tegn på, at Ghanas økonomi kan være på vej til at blive ramt af det, fagfolk kalder den hollandske syge.

Denne betegnelse dækker over en række alvorlige økonomiske problemer, der kan opstå i kølvandet når et land oplever en kraftigt voksende udvindingsindustri. Betegnelsen stammer fra de problemer Holland oplevede i 1960’erne efter der var blevet fundet store mængder gas i landets undergrund.

Ghana har i 2011 oplevet en faldende vækst i eksporten samtidig med at olieindustriens andel i landets BNP er steget voldsomt i forhold til de traditionelt set mere dominerende sektorer som landbrug og fabriksvirksomhed. Dette ser Mohammed Amin Adam som klassiske tegn på, at Ghanas økonomi langsomt begynder at vise symptomer på hollandsk syge og dermed blive for afhængig af pengene fra olien.

Ikke alt, der glimter, er guld

Fundet af store mængder olie har hjulpet Ghanas økonomi til at vokse med nærmest uhørte 13 procent. Det har fået landets befolkning til at håbe på endnu bedre tider i et land, der allerede har udviklet sig til at være et mellemindkomstland.

Hvis den positive udvikling skal fastholdes og befolkningens forventninger indfries, så er det vigtigt at man får taget de nødvendige skridt til at tøjle olieindtægternes udviklingspotentiale. For at dette skal lykkes, er man nødt til at sørge for en rimelig og ordentlig beskatning af de multinationale olieselskaber.

Samtidig bør man investere de penge, der kommer ind fra oliesektoren i en bæredygtig udvikling, så Ghana ikke bliver afhængig af olieindtægterne og negligerer landets øvrige erhverv og udviklingsmuligheder.

—————-
Artiklen er stillet til rådighed for U-landsnyt.dk af forfatteren.