Sydamerikas fattigste land er ved at registre ca. 3.000 traditionelle helbredere for at indarbejde dem i det almindelige system med klinikker og sygehuse. Forskellen er blot, at traditionel medicin udøves i hjemmene og hele familien deltager i behandlingen.
”Vi forsøger at finde ud af, hvordan vi gør det bedst,” forklarer viceministeren for sundhed i Bolivia en gruppe undervisere og studerende på Københavns Universitets Institute of Global Health. ”De to former for behandling skal arbejde sammen.”
Martin Maturano, der er på et ugelangt studiebesøg inviteret af foreningen Dialogos, lægger vægt på, at læger ikke skal være plantemedicinere eller omvendt. Men de skal respektere hinanden og kende partnerens grænser.
Og så skal folk have frihed til at vælge deres behandler.
Forfædrenes regler
I det traditionelle samfund var der tre helt ufravigelige dyder, som alle skulle henholde sig til. Man måtte ikke lyve, stjæle eller være doven. Disse regler forsøger præsident Evo Morales regering at overføre til sundhedssystemet.
Martin Maturano fortæller, at nu er Bolivia begyndt og ”vi tror at det kan lade sig gøre.” Udgangspunktet er landets nye grundlov, der gør landet til en mange-national enhed af 36 forskellige folkeslag.
Viceministeren er selv læge og har arbejdet i den bolivianske landsby Potolo i amtet Chuquisaca, hvor han var med til i samarbejde med Dialogos og den bolivianske NGO CIMES at gennemføre et Danida-finansieret sundhedsprojekt.
Projektet handlede netop om respekt for befolkningens traditionelle værdier indenfor sundhed. Ligesom i Dialogos er ledelsen af CIMES faktisk vestligt uddannede læger.
Fremskridt
Selv om Bolivia har rigeligt med sundhedsproblemer, sker der frem-skridt, fremhæver viceminister Martin Maturano ikke uden stolthed.
Siden 2005 er antallet af levende fødte børn steget betydeligt, og 4.000 flere børn årligt overlever nu om stunder.
”Kun få i Bolivia når deres tredje alder. De dør tidligt,” siger han. Men på 10 år er den gennemsnitlige levealder for bolivianere steget fra 60 til 68. ”Så vi er stadig et ”ungt” folkeslag.”
Tidligere kunne omkring halvdelen af Bolivias befolkning læse og skrive, nu er andelen steget til 86 procent.
Forudsigelighed
Martin Maturano er stolt over man har nedbragt underernæring blandt børn i Bolivia fra 27 til 16 procent på seks år. Men nu er pizza og cola kommet, og sundhedsvæsnet må slås med fejlernæring i form af fedme.
”Fortæl mig, hvordan du bor, og jeg kan fortælle dig, hvilke sygdomme, du får, og hvordan du dør. Sådan er virkeligheden,” forklarer han. ”Mange bolivianere er klar over krav til f.eks. hygiejne, men praktiserer det ikke.”
Flertal ingen dækning
Udfordringerne ved at lave systemet om er umådelige, selv om den siddende regering har mere end fordoblet sundhedsbudgettet i finansloven.
1/3 af de 10 millioner bolivianere har en sundhedsforsikring, nemlig mødre med små børn og gravide og de ældre over 60. Men 57 procent har ingen form for sundhedssikring.
Det betyder, at sundhedssystemet er fragmenteret og som så mange andre dele af samfundet plaget af mangler og korruption. På hospitaler sker det, at plejepersonale sælger sengepladser.
Holdningen i Bolivias politiske ledelse er, at sundhed er en ret og at et liv ikke har en pris, men målet for visionerne er stadig fjerne.
———–
Artiklen er stillet til rådighed for U-landsnyt.dk af foreningen Dialogos.
Yderligere oplysninger hos:
Marie Brasholt, formand, Diálogos
Tlf 60 88 06 72 og e-mail: [email protected]
