Disse dage er det ikke mangel på vand og mad, der synes at bekymre folk i Ghana. Det er derimod faren for vold og hærværk op til, under og efter præsidentvalget d. 7. december.
Af Mille Herskind Buch Petersen
“Jeg håber virkeligt på et fredeligt valg”. Disse ord går lige nu gennem manges munde i Ghana. Både blandt privatpersoner, organisationer, politikere og hos præsident John Dramani Mohaman udtrykkes ønsket om og opfordringer til at bevare freden.
Frygten er ikke ubegrundet. Vold omkring valghandlinger er siden (gen)indførelsen af flerpartisystemet i Ghana i 1992 blevet observeret over hele landet.
En af årsagerne er endnu mangelfuld forståelse for, hvad demokrati reelt indebærer og frygt for, at valg-kommissionen kan og vil ændre resultatet. Så er det, at sten og stave tages i brug for at vinde gehør.
Det store skræmme-billede
Zelia Kombau, der bor i byen Tamale, udtrykker sin bekymring:
”Der har været alt for mange problemer (omkring valgene, red.). Jeg ønsker fred, intet andet. Vold er hverken en god ting for os eller nationen. Den ødelægger så meget af dét, vi har arbejdet hårdt på at bygge op”.
Med eksempler på vold og ufred flere steder i Afrika er en fredelig valghandling af stor – måske afgørende – betydning for dette vestafrikanske land.
Zelia genkalder sig skræmmebilledet fra i Rwanda i 1994, der viser, hvor galt det kan gå.
Her betød mordet på to politiske ledere, Juvenal Habyarimana og Cyprien Ntaryamira, enden på fredelig sameksistens mellem tutsi og hutu stammerne.
Gamle modsætninger kulminerede i folkedrabet på henved en million mennesker på blot 100 dage, næsten 20 procent af hele landets befolkning.
Gamle stridigheder om tronen
”Politikerne snakker og snakker. De siger f.eks. alle sammen, at vi nok skal få en bedre og ordentlig uddannelse, hvis de bliver valgt, men det er bare politik, når det kommer til stykket”, mener Zelia.
Tvivlen om politikernes oprigtighed synes legitim, når de selvsamme politikere, der opfordrer til ro, ikke går i rette med deres vælgergruppe, når den engagerer sig i verbale overgreb og og fysisk vold.
Også stammekonflikter er til stadighed en stor udfordring. Især Dagbon distriktet i Nordghana har en lang historie af konflikter bag sig.
Området har i over hundrede år lidt af en stridighed om retten til tronen blandt de to slægter, Adudu og Andani. I marts 2002 betød striden drabet på den daværende konge, Naa Yakobi Adami II samt over fyrre af hans rådgivere og tilhængere.
I dag benytter begge slægter samt politikerne sig til stadighed af striden til at forhandle magt og få tilhængere, hvilket kan få store konsekvenser for at bevare freden op til og under valgkampen.
Brudflader og ophidset retorik
Gmabi A. Philip har som ansat i Ghana Developing Communities Association (GDCA) arbejdet for fred og forsoning i området siden 2010 gennem organisationens Dagbon Peace Initiative (DPI), og siger:
“Behovet er meget stort for at tage fat om det her i Dagbon. Konflikten har så mange brudflader med høvdinge, partipolitik og manglende reel udvikling, at risikoen er der – og den er stor – for at gamle modsætninger går op i en spids på grund af den ophidsede og provokerende tone i årets politiske kampagne”.
Gmabi tilføjer, at den yderst ustabile situation i Dagbon risikerer at udvikle sig til anarki, hvis politikerne bliver ved med at søge egen politisk vinding heri.
I arbejdet for fred organiserer GDCA møder med forskellige grupper i landet. Forleden holdt de møde i Dagbon med distriktets religiøse ledere, både pastorer og imamer, der blev instrueret i at prædike fred for deres henholdsvis kristne og muslimske trosfæller.
Til mødet kom imidlertid et nyt dilemma op: ”Politikerne sørger for sprut og narko til deres tilhængere for at være sikre på ekstra energi og udholdenhed under valgkampagnen. Det får folk til at opføre sig idiotisk og optræde voldeligt”, siger Gmabi, mens han ryster på hovedet.
Sådanne konflikter har yderst negative konsekvenser for den socio-økonomiske udvikling i landet og hindrer i høj grad demokratiets rodfæstelse i samfundet. Ufreden afskrækker virksomheder fra at investere, hvilket har store konsekvenser for jobskabelsen.
For Dagbon distriktet betyder ufreden, at uddannelsesstandarden er faldet til den laveste i landet karakteriseret ved lav skoledeltagelse, stor mangel på lærere og frafald blandt elever, der ikke fuldfører grundskolen.
Hører i radioen om fred og tolerance
Indsatser for at løse striden og de underliggende årsager har endda i nogle tilfælde ledt til yderligere vold, etniske fjendskaber, destruktive familiefejder og endeløse kampe for overherredømme, som det beskrives i rapporten “Action Plan for Dagbon Peace Initiative” fra marts i år.
Landet har ikke råd til ufred. Derfor transmitteres der hver aften et program om fred, tolerance og dets betydning af lokal radioen.
I lokale aviser som The Ghanaian Times og Daily Graphic optræder der sammen med nedtællingen til valget artikler med opfordringer om at holde fred. På gaden småsnakker folk om deres bekymring med de sidste valgårs vold i minde.
I nyhederne står politikere og kandidater frem og bevidner om deres arbejde for og tro på fred, men Zelia er ikke ovebevist:
“Èn ting er hvad de siger, noget helt andet hvad de gør. Lad os i det mindste håbe, at vi får fred i år under valget, ellers kan vi skyde en hvid pind efter udvikling og fremgang”.
Om årets præsidentvalg i Ghana
Præsidentvalget finder sted fredag d. 7. december 2012.
Ghanas seneste forfatning fra 1992 foreskriver valg af præsident for en embedsperiode på fire år med mulighed for genvalg én gang.
Det nuværende regeringsparti, National Democratic Congress (NDC), stiller med John Dramani Mahama som kandidat. Han blev forfremmet fra posten som vicepræsident, da præsident John Evans Atta Mills døde af sygdom d. 24. juli, 2012.
Siden 1992 har to partier, the National Democratic Congress (NDC) og the New Patriotic Party (NPP), skiftevis udgjort den centrale magtbase med præsidenterne Jerry John Rawlings (NDC) 1992-1999, John Kofi Agyekum Kufuor (NPP) 2004-2007 og John Evans Atta Mills (NDC) 2008-juli 2012.
Udover John Dramani Mahama (NDC) og Nana Addo Danquah Akufo Addo (NPP) stiller fem kandidater op fra fem mindre partier samt en selvstændig kandidat.
Fakta om Ghana
* Ghana ligger i Vestafrika og hovedstaden Accra befinder sig i den sydlige del.
* Landet grænser mod vest til Elfenbenskysten, i nord til Burkina Faso og mod øst til Togo.
* Hovedsproget er engelsk, som læres i skolen, men befolkningen taler derudover mere end 50 sprog og dialekter.
* Ca. 25,242 millioner indbyggere bor på 239.460 km2.
* Fra 1658 til 1850 havde Danmark besiddelser på det dav. Guldkysten med køb af guld, elfenben og slaver, der blev sendt til de dansk-vestindiske øer. Over næsten 200 år nåede danskerne at sælge ca. 100.000 slaver.
* I 1850 blev Guldkysten afhændet til briterne.
* I 1957 opnåede landet selvstændighed som den første britiske koloni og antog officielt navnet Ghana efter et afrikansk rige, der eksisterede ca. 1000 år tidligere nordvest for landet.
* Ghanas præsidentpalads er det dansk-byggede Christiansborg, der var hovedsæde for den danske slavehandel.
* Ghana har i årtier modtaget betydelig udviklingsbistand fra Danmark, og især erhvervsrettede programmer står i centrum p.t.
Mille Herskind Buch Petersen befinder sig i Tamale i Ghana, hvor hun udfører to måneders praktik hos den lokale organisation Ghana Developing Community Association.
Artiklen er tilsendt U-landsnyt.dk.