Science without Borders – 700 brasilianske studerende hertil

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Science without Borders- programmet er vedtaget, og det betyder, at danske universiteter har mulighed for at modtage brasilianske studerende. Den første ansøgningsfrist nærmer sig, og en dansk hjemmeside om programmet er klar.

De danske universiteter åbner med programmet op for, at op til 700 brasilianske Ph.d./forskerstuderende kan optages på universiteter herhjemme frem til 2015.

De danske universiteter har med aftalen mulighed for at tiltrække nøjagtigt de talentfulde brasilianere, som de ønsker til deres forskeruddannelser, skriver Danske Universiteter i sit seneste nyhedsbrev fredag.

Første ansøgningsfrist hos det brasilianske forbundsagentur for støtte og evaluering af kandidatuddannelser CAPES er d. 31. januar 2013. Det er CAPES, der administrerer programmet.

Derfor kan de danske universiteter allerede nu udforme et ‘acceptance letter’ til brasilianske studerende, hvis de på forhånd er i kontakt med egnede kandidater.

Det brasilianske uddannelses-ministerium (MEC) og Videnskab og Teknologi Ministerium (MCT) finansierer 75 procent af programmet, og de sidste 25 pct. kommer fra den private sektor i Brasilien.

Programmet sigter mod at sende 101.000 brasilianske Ph.d.-studerende og post.doc.’er på kortere eller længere forskningsophold rundt om i verden. Der kan således være tale om alt fra ophold af 2-3 måneders varighed til en hel Ph.d.-uddannelse.

De studerende kan få stipendier inden for følgende 18 områder:

Engineering and other technological areas; Exact and Earth Sciences; Health and Biomedical Sciences; Computing and Information Technology; Aerospace; Pharmaceuticals; Sustainable Agricultural Production; Green Chemistry; Oil, Gas and Coal; Renewable Energies; Minerals; Biotechnology; Nanotechnology and New Materials; Natural Disasters; Biodiversity; Marine Sciences; Creative Industry.

Nærmere information om programmet og kommende ansøgningsfrister findes på den nye hjemmeside www.swbdenmark.dk

Hjemmesiden er åben fra mandag d. 17. december 2012.

Yderligere oplysninger hos:
Fuldmægtig Jonas Langeland Pedersen
Danske Universiteter
Tlf. 33 36 98 02 og e-mail:[email protected]
web: www.dkuni.dk