NGO om Syrien: Den humanitære bistand gået i hårdknude

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Efter to år med eskalerende vold, er den humanitære situation i Syrien nu katastrofal. Læger uden Grænser (MSF) opfordrer de involverede parter i konflikten til at forhandle en aftale om humanitær bistand på plads.

Det skriver organisationen i en presseudtalelse fredag.

Den syriske befolkning står midt et humanitært drama med katastrofale dimensioner: Det førhen velfungerende sundhedssystem er kollapset, fødevaremangel er hverdagskost, og vand-og elforsyning er afbrudt.

”Vi har anmodet FN om at åbne op for humanitære indsatser i oppositionens områder uden tilladelse fra den syriske regering. Gerne på tværs af grænserne fra nabolandene, f.eks. fra Libanon og Tyrkiet,” fortæller MSF Danmarks direktør, Michael Gylling Nielsen.

”Det kræver et langt bredere politisk engagement, muligvis fra Sikkerhedsrådet, for at tillade de grænseoverskridende operationer uden tilladelse fra den syriske regering”, siger han og fortsætter:

“Kommer der ikke de nødvendige tilladelser, vil der kun komme meget lidt humanitær hjælp ind i landet, og næsten ingen i oppositionsområderne. Det er helt uacceptabelt, at der efter to års konflikt stadig ikke er etableret ordentlig humanitær hjælp til civilbefolkningen.”

Ifølge FN er 2,5 millioner syrere fordrevet inde i landet, mens 57 procent af sygehusene er blevet beskadiget, og 36 pct. er ude af stand til at fungere i henhold til de officielle data.

Disse statistikker omfatter ikke de private klinikker eller interimistiske hospitaler, der er ødelagt eller beskadiget.

Det samlede antal flygtninge er oppe på en million ifølge UNHCR. De fleste har slået sig ned i nabolandene, hvor bistandsprogrammer er utilstrækkelige, og hvor landende kæmper for at reagere på den enorme tilstrømning.

Hjælp delt op mellem opposition og regering

Lige nu er støtten, der ydes, utilstrækkelig. I de områder, som regeringen kontrollerer, er støtten forvaltet af Den Syriske Arabiske Røde Halvmåne (SARC) og andre lokale organisationer, der er godkendt af regeringen til at uddele hjælp.

FN-agenturer og internationale hjælpeorganisationer godkendt af regeringen, er forpligtet til at arbejde i partnerskab med lokale organisationer, hvis kapacitet er nået og begrænset til bestemte geografiske områder.

I områder under oppositionens kontrol, er den internationale bistand yderst begrænset.

MSF har på grund af manglende godkendelse fra den syriske regering ikke har adgang til regerings-kontrollerede områder.

Damaskus har nøglen

Organisationen har dog kunnet åbne tre hospitaler i den nordlige del af landet og har set med egne øjne, at støtten er utilstrækkelig til at opfylde omfanget af befolkningens behov, hedder det.

“Myndighederne i Damaskus ligger inde med nøglen til at bryde dette dødvande og fjerne alle hindringer for uafhængig støtte over hele landet”, siger Michael Gylling Nielsen og lægger til:

“Vi opfordrer de involverede parter i konflikten, i mangel på politisk beslutning, at nå mindst én grundlæggende aftale om humanitær bistand.”

Samtidig kræver Læger uden Grænser at internationale NGO’er skal have adgang og mulighed for at hjælpe, hvor som helst de kan, uanset hvilken myndighed der kontrollerer disse områder

MSFs tre hospitaler i det nordlige Syrien har behandlet over 16.000 patienter og foretaget 1300 kirurgiske operationer. Man giver også bistand til syriske flygtninge i Libanon, Irak, Jordan og Tyrkiet.

Yderligere oplysninger hos:
Presseansvarlig Christina Jo Larsen
Tlf: 41 77 74 06 og e-mail: [email protected]
web: www.msf.dk