Korruption med aids-midler i Cambodja – dansk firma involveret

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Den Globale Fond til bekæmpelse af hiv/aids og malaria har konstateret misbrug af midler i det sydøstasiatiske land Cambodja. Ifølge Fondens generalinspektør involverer sagen to virksomheder, bl.a. Vestergaard Frandsen, som er en tidligere dansk virksomhed baseret i Schweiz.

Virksomhederne har – ved salg af myggenet – betalt ulovlige returkommissioner (penge under bordet /bestikkelse) til ansatte i Cambodjas nationale center for malariakontrol, skriver udenrigsministeriet i en pressemeddelelse fredag.

Danmark bidrager med ca. 1 procent af fondens samlede indtægter, så det samlede danske tab skønnes at være beskedent, hedder det.

”Vi har nul-tolerance over for korruption og derfor er sagen ikke acceptabel. Men jeg er tilfreds med, at den Globale Fond har opdaget sagen, undersøgt sagen til bunds, handlet konsekvent og været åbne om det,” siger udviklingsminister Christian Friis Bach (R).

Fonden har straks suspenderet Vestergaard Frandsen og den anden involverede virksomhed, Sumitomo Chemical Singapore, fra at kunne indgå nye kontrakter.

Der er sat en proces i gang med at få tilbagebetalt de misbrugte midler og fonden er i dialog med regeringen i Cambodja for at sikre, at noget tilsvarende ikke sker igen. De involverede ansatte er blevet afskediget.

Netop Vestergaard Frandsen med oprindelig adresse i Kolding har ellers fået megen positiv omtale og en stor hæderspris for sit hidtidige virke.

Firmaet har udviklet en form for myggenet med imprægnerede insektgifte, som ikke forsvinder ved vask og stod i 2005 bag opfindelsen af “Lifestraw”, et lille sugerør, som for små penge kan filtrere beskidt vand til rent drikkevand fri for bakterier og parasitter.

Firmaet modtog herfor årets opfinderpris af det store amerikanske magasin “Time” i 2005 – mere på http://waternlife.com/content/8-lifestraw

Til gengæld har der også været kritik af giften i myggenettene, som angiveligt kan skade mennesker – se
http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/23-03-09/danske-laeger-maa-ikke-saelge-malaria-myggenet

Oprydningsarbejde efter tidligere svindel

Sagen i Cambodja er en del af et større oprydningsarbejde, som for alvor tog fat i 2011 efter betydelig kritik af fondens håndtering af risici og korruption.

Således kom det frem, at fonden var blevet svindlet for anselige beløb i flere lande (se også pressemeddelelse længere nede).

To tredjedele af Fondens midler anvendes til indkøb af medicin, myggenet og andre produkter, og de store kommercielle interesser i fattige udviklingslande medfører risiko for sager om korruption.

Fonden har siden 2001 bidraget til, at 5,3 millioner mennesker modtager behandling mod hiv/aids.

Dertil kommer, at 11 millioner mennesker er blevet testet og modtager behandling mod tuberkulose, samt at 340 millioner pesticidbehandlede myggenet er udleveret for at forhindre malaria.

Den danske støtte til Fonden er totalt på 145 millioner kroner årligt, hvad der svarer til en procent af Fondens samlede indtægter til bekæmpelse af hiv/aids, tuberkulose og malaria, anfører ministeriet i København.

Se hele fondens pressemeddelelse om sagen på
http://www.theglobalfund.org/en/mediacenter/newsreleases/2013-11-14_Global_Fund_Takes_Action_to_Prevent_Wrongful_Conduct/

Og om fonden generelt på http://www.theglobalfund.org/en

Se også telegrammet
http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/06-09-11/cambodja-sms-som-vaben-i-kampen-mod-malaria
og