Mozambique mistede indtægter på 67 mio. dollars sidste år på grund af ulovligt fiskeri. Nu vil regeringen genforhandle fiskeriaftale med EU om landets tunfiskeri for at sikre national kontrol over fiskeriet ud for den store nation i Sydøstafrika.
Den nuværende aftale om tunfiskeri med EU udløber i 2014, og regeringen har, ifølge en pressemeddelelse fra WWF Verdensnaturfonden onsdag, til hensigt at benytte lejligheden til at genforhandle aftalen for at sikre, at fordelene og indtægterne ved fiskeriet primært tilfalder Mozambique:
”For at udnytte en ressource, der retmæssigt er vores, til gavn for vores folk og økonomi,” forklarede Mozambiques premierminister Alberto Vaquina fornyligt i parlamentet.
Fere end 100.000 mozambiquanere er direkte afhængige af havfiskeriet for at kunne overleve, og flere end 500.000 er indirekte afhængige – langt størstedelen lever i fattige kystsamfund.
I 2012 mistede Mozambique indtægter på 67 mio. dollars på grund af ulovligt fiskeri af specielt tun og rejer.
Rimelige krav
I øjeblikket råder Mozambique over ti procent af tunfiskeriet i landets havområde, hvilket langt fra er trilstrækkeligt, mener Elisabeth Kiørboe, der er policy- og strategirådgiver i WWF Verdensnaturfondens danske afdeling.
Hun tilføjer, at det kun er rimeligt, at en større del af tunfiskeriet tilfalder Mozambique, som er et af verdens fattigste lande:
”Det er vigtigt, at Mozambique får langt større andel i og kontrol over tunfiskeriet inden for landets havområder. Dels for at opnå en bæredygtig forvaltning af de lukrative tunressourcer og dels for at få langt større økonomisk fordel af tunfiskeriet, som kan bruges til at udvikle landet”, anfører Kiørboe og lægger til:
“Når tunen fanges – ofte illegalt – af udenlandske fiskerbåde og landes i udenlandske havne, får Mozambique og dets borgere hverken gavn af tun som føde eller som handelsvare.”
Regionalt samarbejde
Elisabeth Kiøerboe understreger vigtigheden af, at Mozambique nu er blevet fuldt medlem af Indian Ocean Tuna Kommissionen, og i tæt koordination med Kenya, Tanzania og andre kystlande i regionen forhandler om bæredygtige fangstmetoder, kvotefordelinger, kontrolmekanismer m.v.
”I WWF er vi rigtigt stolte af at have bidraget til dette med teknisk og politisk rådgivning,” siger Kiørboe.
