Norsk læge i Gaza: Vi ser groteske og ubeskrivelige skader

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Som udsendt for Læger uden Grænser (MSF) har den norske læge Erik Fosse oplevet lidt af hvert. Alligevel er han chokeret over, hvad han er vidne til i disse dage i Gaza under de seneste israelske bombardementer af området, skriver bt.dk søndag. 

“Det er groteske skader. Vi får tilskadekomne ind med halve hoveder, som er sprængt i stykker, kropsdele… Det er helt ubeskriveligt”, siger han til norske Dagbladet og fortsætter:

“Folk siger, at denne militæroperation er den værste, de har oplevet. I forhold til krigen i 2008 til 2009 er der færre brag. Men den gang bombede de offentlige bygninger. Nu bomber de private hjem, mens folk sover”.

I denne måned er der ramadan, faste-måneden, hvilket betyder, at familier samles efter solnedgang for at spise dagens eneste måltid.

Og et af de private hjem, som har lidt et af de største civile tab i denne nye krig mellem Israel og Palæstina, er familien Al-Batsh, hvis hjem lørdag aften var målet for en af de israelske bomber.

30 familiemedlemmer var samlet til måltidet. 18 blev dræbt. Heraf fire børn og fire kvinder.

Når private hjem i denne krig i stor udstrækning er mål for israelernes bomber, skyldes det ifølge Israel selv, at Hamas har gemt store lagre af bomber i kældrene under husene.

Erik Fosse tror dog ikke på den israelske udlægning.