Verdens Skove rejser international sag om Nicaraguakanal

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Et stort kanalprojekt truer regnskoven i Nicaragua og krænker de oprindelige folks rettigheder. Verdens Skoves opråb om sagen har nu skabt internationalt røre, skriver den danske skov-NGO i en pressemeddelelse onsdag.

Tidligere på efteråret råbte Verdens Skove i Politiken for første gang vagt i gevær over en ny og alvorlig trussel mod regnskoven og dens folk i Nicaragua: Den store kanal, der skal bygges tværs igennem landet.

Kanalen skal føres igennem fredede regnskovsområder, som tilhører det oprindelige Rama-folk – uden at Ramaerne er blevet hørt.

Dét er en grov krænkelse af deres rettigheder, ifølge flere internationale konventioner, som Nicaragua har tilsluttet sig – herunder ILO Konventionen 169 samt FN deklarationen om oprindelige folks rettigheder.

Verdens Skove opfordrede derfor til, at shippingvirksomheden Mærsk og andre globale virksomheder med interesse i kanalen skal bruge deres indflydelse til at sikre, at kanalen bliver bygget ansvarligt.

Sagen vækker international opsigt

Denne sag har nu vakt international opsigt, efter Verdens Skove henvendte sig til den toneangivende britiske avis The Guardian med historien.

The Guardian bragte en stor artikel om sagen i tirsdags, hvorfra den har spredt sig til et stadig voksende antal internationale medier.

”Vi er mægtigt glade for, at sagen nu får international opmærksomhed. Det øger presset på Nicaraguas regering og på de virksomheder, der står til at tjene på kanalen, til at sørge for en ansvarlig og fair proces omkring kanalbyggeriet,”siger kommunikationschef i Verdens Skove, Nikolai Lang.

”Krænkelser af oprindelige folks rettigheder og regnskovsødelæggelser foregår alt for tit under offentlighedens radar, så det er ekstra vigtigt, at åbenlyse tilfælde som det her får opmærksomhed”, føjer han til.

Læs mere på Verdens Skoves hjemmeside: https://www.verdensskove.org/node/35520