Anmeldelse af Morten Ranum, U-landsnyt.dk
Opfølger til The Act of Killing har dansk præmiere på onsdag i næste uge. The Look of Silence er et virkeligt mesterværk, en film uden for kategori. I den første film var bødlerne i centrum, mens det i to’eren er pårørende til et af ofrene, der har ordet.
Filmen sluttede. Rulleteksterne fik lov til at løbe helt ud. Ikke en lyd. Kun tavshed. Ingen brok eller morsomme kommentarer efter pressevisningen. Først oppe i cafeen hørte jeg stemmer, og de kom ikke fra nogle af os, som havde set The Look for Silence; Joshua Oppenheimers opfølger til The Act of Killing.
The Act of Killing
I den første film lader Joshua Oppenheimer tidligere dødspatruljeledere dramatisere, hvordan de dræbte massevis af mennesker. De er stadig den dag i dag omvandrende helte i Indonesien. Mere end 500.000 mennesker blev dræbt i 1965-66 beskyldt for at være kommunister.
Læs Sine Molbæk-Steensigs anmeldelse: Når de onde vinder
Tavsheden som reaktion
Tavsheden i biografsalen er ikke behagelig. Den er nødvendig. Der er ting, som er for alvorlige. Filmen går direkte i kroppen, og der forsætter den med at sidde fast i meget lang tid.
Det er ikke noget, jeg kan sige om særlig mange film. Jeg sagde det ikke om The Act of Killing. Den kategori af film kan tælles på én måske to hænder gennem et halvt århundrede. The Look for Silence er et på alle måder et filmisk mesterværk. Intet mindre.
Filmen handler om løgne og fortielser. Om ikke at ville erkende skyld og ansvar. Vores gerninger kan være smertelige at indrømme. Derfor reagerer vi ofte voldsomt, og vi mener at fortid bør efterlades som fortid, tavs og glemt. Det som vi ikke bryder os om eksistere ikke. Hvis du kommer og påstår noge andet, vil vi ignorere dig. Vi vil bagatellisere det du siger. Når du presser på og insisterende fortsætter, vil vi nægte at tale med dig. Vi vil true dig. Vi vil udvandre. Råbe og skrige. Og gøre alt for at standse dig. Vi vil beskylde dig for at gøre ondt være.
The Look for Silence
Denne to’er til The Act of Killing handler om det faktum at du lever side om side med din broders morder. Broderen taler med bødlerne og sin egen familien om, hvordan hans broder blev dræbt. Vi ser hvordan han besøger bødlerne og interview’er dem. Ligesom vi ser ham snakke med sine forældre.
Vi skar hans penis af
Det værste og brutale, forfærdelige og skrækkelige i filmen er ikke de meget konkrete og fysisk detaljerede beskrivelse af drab og mord. Der er ellers rigtig mange beskrivelser. Der vises klip fra The Act of Killing. Og bødlerne får igen lov til at fortælle malerisk, kynisk og detaljeret om, hvordan de dræbte og myrdede. På det sted ved floden hvor det skete dengang fortæller de, at der er et bestemt sted i nakken, hvor man med et effektivt snit kan hugge hovedet af folk uden at det sprøjter med blod til alle sider. Rammer man lidt forkert sprøjter det med blod overalt. De gentager mange gange i løbet af filmen, at de er glade for at de drak ofrenes blod, fordi ellers ville de have blevet sindssyge af det, de har gjort.
Ømhed og skrøbelighed hos de pårørte
Moderen passer sine syge mand. Vasker ham, pudrer hans krop og lægger ham i seng. Men de sover ikke i samme seng, for som hun siger: ”Han lugter af tis”, mens hun griner højt.
Det er i kontrasten mellem ømhed og skrøbelighed i familien, overfor bødlernes ufattelige brutalitet og sterile ondskab, at filmen er udspændt. På en gang adskilt og holdt sammen af tavsheden, hvor vi ikke rigtig ved, hvad der sker.
I tavsheden findes et kim af håb?
Der er rigtig meget tavshed. Den er frygtindgydende, men det er måske også i den, at der findes et skjult glimt af håb. Men det er et håb der næsten altid bliver afbrudt. Den opstår når broderen i sine interview går for tæt på sagens kerne, eller når der kommer svar. Det er også i de tavse øjeblikke, at jeg der ser filmen, bliver inddraget.
Vi er alle skyldige og medvidende. Her ligger filmen egentlige styrke. Det handler ikke alene om systematisk udrydning af over 500.000 mennesker i Indonesien engang i 1960’erne. Også du og jeg bliver gjort ansvarlig.
The Look of Silence
Film af Joshua Oppenheimer
Danmarkspremiere: 12.november 2014
