Af Hlif Lennetved, Verdens Skove
Skove er vigtige i kampen mod klimaændringer, men på topmødet i Lima kunne man ikke nå til enighed om de sidste punkter, der handler om kontrol med overholdelse af skovbeboeres rettigheder ved skovprojekter.
Der bør udvises mere ansvar over for de lande, der er kraftigt påvirket af klimaforandringerne og mindst skyld i problemerne.
Det kan gøres ved blandt andet at sikre en langsigtet bæredygtig skovmekanisme. Helt centralt for en sådan mekanisme er at sikre, at levested og livsgrundlag for millioner af oprindelige folk bevares.
Derudover har bevaring af de tropiske skove, en stor betydning for vores samlede globale modstandsdygtighed over for klimaforandringerne.
Under klimamødet COP20 i Lima kørte forhandlingerne på skov fast allerede i den første uge og sluttede uden et resultat. En ærgerlig udvikling, især fordi ulande med tropisk skov har brug for, at skovrydningen reduceres og ønsker at bidrage til de samlede klimareduktionsmål.
Parterne skulle under COP20 være nået til enighed om, hvilke retningslinjer der bør gælde for landenes rapportering på sociale og miljømæssige sikkerhedsforanstaltningerne (”safeguards”). Sådanne retningslinjer kan sikre, at rapporteringen bliver gennemsigtig og konsistent, og tjene som et godt grundlag for at yde resultatbaseret finansiering til skovbevarelse.
Forhandlingerne blev så polariseret mellem de stærke regnskovsnationer, der ikke ønsker retningslinjer til afrapportering, og primært donorlandene som EU og Norge. Fra donorernes side holdes der på, at overordnede retningslinjer er nødvendige for, at man kan sikre sig, at safeguards overholdes.
Denne polarisering gjorde, at lederen af forhandlingsgruppen ikke fandt det muligt at forhandle tekst, og sessionen er derfor udskudt til klimakonvertionsmødet i Bonn i juni 2015.
Skovmekanismen, kendt som Reduced Emsissions from Deforestation and Forest Degradation (REDD+), spiller også en rolle i præ- og post-2020 agendaen, der forhandles under klimakonventionen. REDD+ giver mulighed for at opnå reduceringsmål inden 2020, og nogle ulande ønsker at lade REDD+ indgå i deres nationalt bestemte reduceringsbidrag under den nye globale klimaaftale.
Helt centralt for REDD+ er den Grønne Klimafond, da den skal sikre, at pengene ruller når REDD+ projekter skal implementeres. Derfor blev REDD+ nævnt i disse forhandlings sammenhænge i anden uge af COP20.
EU pådrog sig i mindre grad rollen som frontløber på skovområdet under COP20, og interne røster i EU ønsker, at der udvises mere ansvar i Bonn i juni. Det vil vi fra NGO-siden helt sikkert følge op på.
Hlif Lennetved er talsperson for klima og skov i Verdens Skove
Kilde: 92-Gruppens nyhedsbrev, december 2014
