Sydafrika vil forlade international straffedomstol

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Laurits Holdt

Den sydafrikanske regering har officielt sendt sin udmeldelse af den internationale straffedomstol (ICC). Det skriver flere medier fredag.

Ifølge BBC har landets justitsminister Michael Masutha meddelt, at regeringen vil fremlægge forslag til lovændringer, der vil gøre udmeldelsen mulig. Når FN’s generalsekretær har modtaget den endelige udmeldelse, så går der et år, før landet ikke ikke længere er medlem.

En væsentlig årsag til udmeldelsen er sagen om Sudans præsident – diktator, som han ofte benævnes – Omar al-Bashir, der er efterlyst af ICC for krigsforbrydelser i Darfur.

Han besøgte Sydafrika i foråret 2015 i forbindelse med en møde i Den Afrikanske Union og undgik med nød og næppe undgik at blive anholdt, da en lokal domstol udstedte en arrestordre. For mens domstolen behandlede sagen sørgede regeringen for, at al-Bashir blev gelejdet ud af landet via en militær lufthavn.

Læs også: Sudans præsident undgår fængsling i Sydafrika (15.06.2015)

Regeringens argument for ikke at leve op til forpligtelserne, der følger med medlemsskabet af den internationale straffedomstol, var, at den ikke ville stå for en udlevering til ICC, der ville medføre et regimeskifte i Sudan. For det, lyder det fra regeringen, vil hindre Sydafrikas bestræbelser på at agere fredsmægler.

34 afrikanske lande er medlemmer af ICC mens antallet falder. Det er kort tid siden at Burundis præsident har meddelt at også hans land forlader ICC. Det sker samtidig med, at ICC er i færd med at undersøge om der er er foregået forbrydelser mod menneskeheden under de omfattende uroligheder, der har præget landet i det seneste år.