Libanon har grundet interne politiske stridigheder været uden præsident, siden den tidligere præsident Michel Suleiman sluttede sit embede i maj 2014. Men det politiske tomrum sluttede mandag den 31. oktober, da den tidligere krigsgeneral Michel Aoun blev svoret i embede. Det beretter flere medier.
Over fyrre gange har det splittede parlament forsøgt at finde et nyt statsoverhoved, men det er ikke lykkedes, før den kristne Aoun blev stemt ind. Det er den libanesiske grundlov, som foreskriver, at landets præsident skal være kristen.
Hjemvendt fra eksil
Michel Aoun, der er kendt som ”Generalen”, har tidligere stået i spidsen for den libanesiske hær gennem den mangeårige borgerkrig i landet, som varede fra 1975-1990. I de sidste to år af borgerkrigen fungerede Aoun som statsminister og deklarerede i 1989 ”befrielseskrig” mod de syriske tropper i landet.
Men de syriske tropper tog til genmæle og invaderede blandt andet præsidentpaladset og dræbte hundredvis af libanesiske soldater og civile. Det førte til, at Aoun flygtede til den franske ambassade og fik eksil i Frankrig, hvor han boede i 15 år.
Da de syriske tropper forlod landet i 2005, vendte Aoun straks tilbage til sit fødeland og har siddet i parlamentet lige siden med sit parti Free Patriotic Movement, der er det andenstørste i landet. Det skriver New York Times.
Håb om en bedre fremtid
Aoun beskrives som stædig, klog, karismatisk og med et heftigt temperament, men han anerkendes også for sine gode evner som brobygger mellem forskellige politiske og religiøse partier. Han har blandet andet indgået en alliance med Hizbollah og været på et venskabeligt besøg hos præsident Bashar al-Assad i Syrien.
Det er håbet, at Aoun kan få styr på Libanons økonomi, da landet efter en langvarig borgerkrig stadig er skrøbeligt. Ligeledes har Libanon været tæt på økonomisk kollaps på grund af de voldsomme flygtningestrømme fra Syrien, samt de politiske problemer igennem de sidste par år, som har medført en tilstand af trance i alle statslige institutioner.
