Hvad verdens lande kan gøre for at stoppe den verdensomspændende krise for den biologiske mangfoldighed, det er hovedtemaet på COP 13 om biodiversitet, når repræsentanter for 193 lande mødes i Cancun i Mexico i begyndelsen af december.
Målet er klart: I 2020 skal tabet af biodiversitet og forringelsen af økosystemernes tjenester være standset, og forringet natur skal så vidt muligt være genoprettet.
Det blev besluttet i 2010. Men en midtvejsstatus har vist, at verdens regeringer, med blot tre år til deadline, langt fra er i mål. Tabet af arter og levesteder fortsætter, det går for langsomt med naturgenopret-ningen, og det kniber gevaldigt med at få øget bistandspuljen.
Derfor skal parterne beslutte, hvilke ekstra indsatser der skal iværksættes nationalt for at standse naturødelæggelser, sætte skub i naturbeskyttelse og naturgenopretning over hele kloden i overensstemmelse med den globale strategiske plan for biodiversitet fra 2010.
Ministerdeklaration
Det er forventet, at verdens ministre vedtager en deklaration, der skal bane vejen for bedre beskyttelse og reel bæredygtig anvendelse af naturressourcerne i forbindelse med landbrug, skovbrug, fiskeri og turisme.
Det vil være et vigtigt signal til både politiske beslutningstagere og erhvervsdrivende om, at de aftaler der er truffet internationalt skal følges op med handling nationalt.
Større integration af naturhensyn i sektorpolitikker og virksomhedsstrategier, som ledelinjer for drift og udvikling, kan være et vigtigt virkemiddel til at standse tabet af biodiversitet og skabe en bæredygtig udvikling – og vil også bidrage til udmøntningen af FN’s verdensmål.
Hvis altså de pæne ord omsættes til praktisk handling. For det er netop overudnyttelse af naturressourcerne og en svag varetagelse af naturbeskyttelsen, der har ført til naturens deroute.
Skal afspejles i finansloven
Skal en ny deklaration om naturbeskyttelse og bæredygtig brug af naturressourcerne få praktisk betydning, så er det vigtigt at få alle relevante sektorer omfattet af deklarationen og få omsat hensigtserklæringerne til konkrete politikker og planer nationalt. Fx ved at naturens samfundsmæssige værdier afspejles i finansloven.
Danmark har traditionelt spillet en betydende rolle ved forhandlingerne om biodiversitet.
Vi kan derfor håbe på, at Esben Lunde Larsen, som minister for både natur, landbrug, skovbrug og fiskeri, bruger sin position til at få flere sektorer omfattet af deklarationen og efterfølgende tager initiativ til at gennemgå incitamentsstrukturen på naturområdet herhjemme, så det bliver attraktivt for både landbrug, skovbrug og fiskerierhvervene at bevare og give plads til natur.
