Naturen og nationernes grænser stemmer sjældent overens.
Ofte skærer landegrænserne igennem sammenhængende økosystemer, og nabolandene har forskellige tilgange til håndteringen af dem.
Det er i høj grad tilfældet i Latinamerika. Den gigantiske Amazonas-regnskov er et eksempel. Et andet er Selva Maya, der krydser landegrænserne mellem Belize, Guatemala og Mexico.
Der er adskillige beskyttede naturområder i Latinamerika. Nu taler regeringerne også om at lave korridorer mellem dem på tværs af de nationale grænser.
Brasilien er i gang med et omfattende projekt om “økologiske korridorer”, hvor man har inviteret nabolande til en snak om bedre at koordinere disse naturstier.
“Der har altid været mange forskellige korridorer i Latinamerika. Det var den nye brasilianske præsident, der besluttede at tage kontakt til andre miljøministerier i Latinamerika for at starte samarbejde om økologiske korridorer på tværs af landene”, fortæller Warwick do Amaral Manfrinato fra det brasilianske miljøministerium til Globalnyt.
Landene er nu i gang med en dialog. Manfrinato regner med, at der kan laves et Letter of Intent i januar og håber, der kan komme en form for erklæring i april.
Økologiske korridorer er ikke et nyt begreb. De har eksisteret længe. De kan sørge for, at frøer, fugle eller andre dyr får små stier, hvor de uforstyrret kan vandre fra det ene naturområde til det andet.
Store naturområder bliver nemlig i stigende grad ødelagt eller fragmenteret, når veje eller anden bebyggelse splitter dem i mindre bidder. Dette er en af de store trusler mod naturområder, og blandt de emner, som bliver diskuteret i Cancún i disse uger, hvor 196 nationer er samlet til topmøde om biodiversitet, kaldet COP13.
Der er i stigende grad fokus på at samarbejde om stierne regionalt, da mange naturlige systemer ikke kender til landegrænser.
Centralamerikansk samarbejde om gigantisk regnskov
Selva Maya strækker sig over 42300 kvadratkilometer i Centralamerika – et omfang, der kun overgåes i størrelse af mægtige Amazonas.
Den tætbevoksede og naturrige regnskov krydser grænserne mellem Belize, Guatemala og Mexico.
“Det er den største regnskov nord for Amazonas og kun adskilt af nationale grænser”, som Marcelo Windsor, miljøminister i Belize formulerer det ved et pressemøde på COP13, topmødet om biodiversitet i Cancún.
“Økosystemet er af global vigtighed, og det er bedre at finde løsninger regionalt”, fortsætter han.
Alle landene har deres beskyttede områder, men de bliver håndteret nationalt. Det gigantiske område er dermed splittet af landegrænser, forskellige hensyn og forskellige reguleringer.
Skoven er truet af flere aktiviteter, herunder illegal skovhugst, skovbrande, orkaner og klimaforandringer.
“Det er en global udfordring, men den skal håndteres nationalt og regionalt”; siger Maria Pía Hernandez fra IUCN.
Derfor er landene nu blevet enige om en fælles indsats for at bevare det naturrige område så intakt og biodiverst som muligt. Det skal bl.a. ske ved at samarbejde om at lave korridorer, hvor arterne kan få små naturstier fra det ene fredede område til det andet.
“Det er vigtigt at bibeholde forbindelsen og promovere en inkluderende integreret tilgang til de beskyttede naturområder, fordi vi ikke kan indskrænke det til grænserne for et land, når arterne og økosystemerne ikke har grænser”, siger Andrew Rhodes Espinoza, generaldirektør for Mexicos Kommission for Beskyttede Områder (CONANP).
De tre lande underskrev sammen med den Tyske Udviklingsbank og IUCN en aftale om samarbejde om det vigtige naturområde ved et arrangement på COP13.
Europas Emerald Network
Sammenhæng mellem fredede områder i det naturrige Latinamerika er vigtigt, men Europa er ligeledes gået sammen om at skabe bedre sammenhæng mellem naturområder adskilt af landegrænserne.
Europa har sit eget program kaldet The Emerald Network, som foregår i regi af Europarådet. EUs egne beskyttede områder under planen Natura 2000 er en del af dette. Og det er nødvendigt med den regionale planlægning, for mange dyr har behov for en høj grad af frihed til bevægelse.
“Vandrende arter kan rejse fra et Natura 2000-område til Emerald-område for til sidst at ende op i Marokko”, fortalte en af oplægsholderne på et arrangement ved topmødet i Cancún.
Dermed bliver det vigtigt at bevare de områder, som fugle og andre dyr anvender til midlertidige opholdssteder og sørge for, at der er en uforstyrret passage mellem dem.
Der bliver talt om connectivity, når de skal diskutere disse naturstier, der krydser, grænser, reguleringer og beton.
Suverænitet
Warwick do Amaral Manfrinato nævner, at der kan være vanskeligheder. Nationerne værner om, at de store regionale planer ikke bliver til indgreb i deres egen suverænitet.
Derfor betyder det meget, hvilket sprog, man bruger, når der skal laves aftaler.
Det samme tænkte personerne, der skulle påbegynde samarbejdet om Selva Maya.
“Wov, det er svært, tænkte jeg første gang, jeg hørte det. Tre forskellige lande med forskellig regulering, forskellige kulturer og to forskellige sprog”, siger Ricardo Gómez, CONANP.
Men det er gået ganske fint med samarbejdet.
Warwick do Amaral Manfrinato ser frem til at de latinamerikanske nationer forhåbentligt næste år kan finde frem til en plan for, hvordan man går videre med at koordinere sammenhængen mellem de mange fredede naturområder i det spansktalende Amerika.
Flere fredede naturområder er et af de 20 Aichi-mål, som efter planen skal være opfyldt i 2020. Det er også et af de få mål, som der er en god mulighed for, at man vil opfylde inden fristen, viser en midtvejsanalyse af fremgangen med målene.
Thomas Jazrawi rapporterer for Globalnyt fra det store FN-topmøde om biodiversitet i Cancún, Mexico, fra 4. til 17. december. Rejsen er støttet af Danidas Rejsebevilling og Europa-Nævnet.
