Aftalen indeholder i alt ni initiativer, som bl.a. muliggør hjemsendelse af malinesere og der er afsat omregnet omkring en milliard kroner til at virkeliggøre dem.
Det oplyser det hollandske udenrigsministerium, der har underskrevet aftalen på vegne af EU, i en pressemeddelelse.
Det er første gang, at EU etablerer en så præcis mekanisme sammen med et afrikansk land for at kunne sende afviste asylansøgere retur.
Aftalen skal gøre op med "de grundlæggende årsager til illegal migration" og "muliggøre hjemsendelse af malinesere fra Europa", skriver avisen med henvisning til aftaleteksten
Også Danmark ønsker, at u-lande tager deres afviste asylsøgere tilbage til gengæld for bistand. Det står ligefrem indskrevet i det nye trekløvers regeringsgrundlag – se
https://globalnyt.dk/content/ingen-sparesoem-trukket-op-af-udviklingsbistanden
Bl.a. skal unge i Mali have hjælp til at finde arbejde, ligesom at landets sikkerhedsstyrker forstærkes.
Mali forventes til gengæld at optrappe kampen mod menneskesmuglere og forbedre grænsekontrollen.
"Unge malinesere har så meget at give deres land", siger Hollands udenrigsminister, Bert Koenders, i pressemeddelelsen.
"Vi skal hjælpe med at undgå, at malinesere, som rejser til Nordafrika eller Europa, mister livet eller ender i hænderne på menneskesmuglere", tilføjer han.
Aftalen er indgået, efter at EU's ledere i november 2015 blev enige med deres afrikanske kolleger om at afsætte i alt 13,4 milliarder kroner i en fond, der skal forsøge at bremse migrantstrømmen fra Afrika.
Planen er på længere sigt at indgå et samarbejde mellem EU og i alt fem afrikanske lande: Niger, Nigeria, Senegal, Etiopien og Mali.
Antallet af migranter er steget væsentligt de seneste år, viser officielle tal. Mange rejser mod Europa fra Nigeria, Gambia, Guinea og Mali.
Trængt demokrati og stor dansk bistand
Indlandsstaten Mali var indtil et militærkup i 2012 demokratisk styret. Kuppet blev efterfulgt af et kombineret oprør fra mindretalsgruppen tuareger og islamister, der nær havde rendt den dårligt organiserede regeringshær over ende, men blev slået tilbage af et fransk ekspeditionskorps.
I dag er Mali igen et demokrati og nyder stor vestlig bevågenhed af sikkerhedspolitiske årsager, idet det befrygtes af islamistiske voldelige bevægelser vil tage magten lige syd for "Europas bug".
Der er dog indgået en våbenhvileaftale med oprørsgrupperne mod regeringen i hovedstaden Bamako.
Se mere om det uranrige ørkenland i Vestafrika, der er større end Frankrig og Tyskland tilsammen, på https://en.wikipedia.org/wiki/Mali
Siden 2013 har FN bidraget med en international styrke i landet på over 13.000 militærfolk og knap 2000 politifolk. FN-missionen ledes af den danske generalmajor Michael Lollesgaard.
Mali er et af de få u-lande, der vil fortsætte med at modtage en pæn stor bistand fra Danmark ifølge Venstre-regeringens prioriteter – se
