Rigsadvokater fra 14 lande har mødtes den 15. og 16. februar i Brasilien for at lancere et enestående internationalt samarbejde mellem landenes anklagemyndigheder. Brasiliens rigsadvokat havde, som led i opklaringsarbejdet af Odebrecht-skandalen, inviteret repræsentanter fra de berørte lande til et anti-korruptionstopmøde. I samarbejdsaftalen blev landene, ifølge en efter mødet offentliggjort meddelelse, enige om at nedsætte uafhængigt arbejdende bi- og multilaterale efterforskningshold, som skal koordinere kulegravning af Odebrechts illegale aktiviteter.
Den gradvise opklaring af landets største korruptionssag er et resultat af den brasilianske justits mangeårige kamp mod korruption, som i de seneste år har vakt mere og mere opmærksomhed også udenfor landets grænser. José Carlos Ugaz fra Transparency International anerkender Brasiliens fremskridt: ”Landet, som eksporterede korruption, eksporterer nu kampen mod korruption.”
Perus tidligere offentlige anklager erklærer sig i en artikel i den brasilianske avis ”O Globo” enig med Transparency International. ”Hvis det ikke havde været for Brasiliens offentlige anklagers efterforskningsarbejde og det amerikanske justitsministeriums offentliggørelse af disse resultater, vil det ikke have været muligt at igangsætte undersøgelser i de andre lande.”
Den brasilianske byggegigant Odebrecht er mistænkt for i de seneste mere end ti år at have betalt op til 440 millioner USD i forbindelse med udbud af infrastruktur- og byggeprojekter i Latinamerika, Nordamerika og Afrika. Firmaets CEO, Marcelo Odebrecht, blev idømt 19 års fængsel i marts 2016 for hans centrale rolle i virksomhedens systematiske bestikkelses- og korruptionskultur. De brasilianske anklagemyndigheder er indgået en aftale med Marcelo Odebrecht under et vidne- og straflempelsesprogram. Aftalen sikrer Odebrecht en forkortet fængselsstraf mod at han samarbejder med myndighederne og vidnede mod 78 af virksomhedens førende chefer. Denne aftale indgår nu som centralt element i samarbejdsaftalen mellem de latinamerikanske lande og Portugal.
Ifølge medierapporter var regeringer Angola, Argentina, Brasilien, Colombia, den Dominikanske Republik, Ecuador, Guatemala, Mexico, Mozambique, Panama, Peru og Venezuela involveret i skandalen omkring byggefirmaet Odebrecht. Repræsentanter fra Antigua og Barbuda, Chile, El Salvador og Portugal er også mistænkt for at være indblandet.