Ved et dansk besøg i Indonesien i 2015 var der tale om en særdeles fornem repræsentation. Kristian Jensen (V) og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) var dengang ledsaget af regentparret.
Det var det første officielle danske statsbesøg i Sydøstasiens største land, men nu her halvandet år efter gæster udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) vækstlandet i den kommende uge. Og det er særligt miljø, der vil være på dagsordenen i de tre dage, som besøget vil vare.
Ministeren skal bl.a. besøge en truet regnskov støttet med danske midler, en forurenet bugt og der er lagt op til at indlede samarbejde mellem danske og indonesiske myndigheder om vand, affald og vindenergi.
Den danske udviklingstøtte til Indonesien udgør omkring 60-70 millioner danske kroner årligt og har tre kerneelementer. Der er tale om kultur, miljø og klima samt god regeringsførelse. Udviklingssamarbejdet er imidlertid ved at blive udfaset, da Indonesien er blevet et mellemindkomstland. I stedet er der nu fokus på handel og samarbejde mellem myndigheder i de to lande.
Det vil der også være i næste uge, når udviklingsministeren er på visit. Det foregår i sammenhæng med et besøg i Vietnam senere på ugen. Globalnyt er med på hele turen, og vil løbende bringe reportager og artikler fra besøget.
Dansk støtte til bevaring af regnskov
Indonesien er et af verdens allermest naturrige lande. På en liste lavet af miljøsitet Mongabay over de nationer med mest nnaturlig mangfoldighed er landet nummer tre efter Brasilien og Colombia.
Særligt de mange regnskove på nationens omkring 17.000 øer er hjem for et mylder af forskellige dyre- og plantearter. Træerne bliver imidlertid hugget ned i et rasende tempo. Produktion af papir og palmeolie er blandt de helt store trusler mod skovene og det væld af naturliv, de rummer.
I 1990 var 65,4% af øriget dækket af skov. I 2015 var andelen kun 50,2%, ifølge tal fra Verdensbanken.
En af de mest naturrige regnskove på planeten er Hutan Harapan, som den danske udviklingsminister efter planen skal besøge på Sumatra.
Danmark har støttet bevarelse af den store regnskov siden 2011. I september kunne ambassadør Casper Klynge underskrive en ny aftale, hvor der bliver afsat 20 millioner danske kroner til at beskytte regnskoven, bekæmpe ulovlig indtræden og forebygge mod skovbrande.
”Overgreb truer livskårene for de lokale samfund, der bor i skoven så vel som dens biodiversitet. Der er ikke nogen lette løsninger til denne komplekse udfordring, men det er betryggende, at skovforvaltningen med støtte fra den indonesiske regering og Danmark har været i stand til at beskytte store områder af den oprindelige skov”, lød det fra den danske ambassadør i en udtalelse ved den lejlighed, ifølge Jakarta Globe.
Den danske minister skal også forbi den stærkt forurenede Jakarta Bugt, hvor det er planen, at hun vil indlede et nyt myndighedssamarbejde om vand og affald.
Økonomisk vækst og dansk vindenergi
Indonesien er på mange måder en gigant. Landet har den fjerdestørste befolkning i verden og er det tredjemest befolkningsrige demokrati.
Dertil er øriget verdens 16. største økonomi og med i G20-gruppen.
Det er derfor et mellemindkomstland med muskler, som udviklingsministeren besøger. Og der er stor tiltro til, at Danmark har de rette kompetencer til at levere det, som indoneserne efterspørger.
”Jeg rejser i høj grad også til Indonesien som handelsminister. Danmark kan levere til Indonesiens samfundsudfordringer – indenfor urbanisering, energiforsyning, fødevareproduktion og infrastruktur”, lød det fra daværende udenrigsminister Kristian Jensen ved statsbesøget i 2015 i en pressemeddelelse.
En af disse kompetencer er naturligvis vedvarende energi. Klimaministeren kunne et år efter statsbesøget underskrive en aftale med det indonesiske energiselskab PLN og en gruppe af internationale investorer om etablering af den hidtil største vindfarm i Indonesien.
Aftalen indebar en betinget ordre til Vestas om levering af vindmøller på samlet 60 MW.
”Det er under et år siden, at jeg i Jakarta under statsbesøget sammen med danske virksomheder var med til at sætte fokus på grønne løsninger. Med dagens aftale og den betingede ordre til Vestas har vi cementeret vores internationale position inden for vedvarende energiløsninger”, lød det dengang fra klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) i en officiel udtalelse.
Der har været en markant økonomisk vækst i Indonesien i de seneste år, som ligger på omkring 5-6% af BNP årligt. Ifølge en opgørelse fra McKinsey & Co. vil Indonesien blive verdens syvende største økonomi i 2030, hvis disse vækstrater kan fastholdes.
Økonomien i det sydøstasiatiske land er dog kommet under pres på grund af bl.a. faldende råvarepriser. Med en ung, relativt veluddannet og hurtigt voksende befolkning er der imidlertid stort potentiale i øriget, lyder det i en beskrivelse på Udenrigsministeriets hjemmeside.
Fattigdommen er faldet markant de seneste årtier. I 2006 var der således 28 millioner mennesker, der levede under den internationale fattigdomsgrænse på 1,90 dollar om dagen. I 2014 var tallet 8,3 millioner, ifølge tal fra Verdensbanken.
”Stabilt, dynamisk og livligt demokrati”
Ud over at fokusere på miljø og klima, har Danmarks udviklingssamarbejde med Indonesien også. handlet om demokrati og god regeringsførelse. Demokrati har været styreformen siden 1998, hvor man startede en omfattende reformproces efter tre årtiers autoritært styre under Suharto.
Der har været demokratiske valg i 2004, 2009 og 2014, hvor den nuværende præsident Joko Widodo – også kaldet Jokowi – blev valgt. Det er første gang, at embedet er skiftet fra en folkevalgt til en ny folkevalgt.
Ifølge Udenrigsministeriets hjemmeside har den ørige nation et ”stabilt, dynamisk og livligt demokrati, som nyder stor folkelig opbakning”.
Den seneste globale opgørelse af Freedom House viser en demokratisk score på 64 i 2017, hvilket er relativt højt i den del af verden. Det er faktisk kun Australien, Indien og Mongoliet samt nogle af Stillehavsøerne, der får en højere score i regionen, mens Filippinerne ligger på 63.
Jokowi førte en meget folkelig valgkamp, hvor en af mærkesagerne var kampen mod korruption. Lidt utraditionelt er han også fan af musik fra den allertungeste ende, da metalbands som Metallica, Napalm Death og Lamb of God hører til hans favoritter.
Danmarks program for god regeringsførelse udgjorde 60 millioner danske kroner fra 2014-2017. Målet med støtten er at styrke og udvikle det indonesiske demokrati.
Helt konkret har der været fokus på anti-korruption samt styrkelse af menneskerettigheder og tolerance. I forbindelse med statsbesøget i 2015 kunne Kristian Jensen give tilsagn om 3 millioner kroner til Den nationale Kommission for vold mod kvinder.
Der bliver også samarbejdet om at bekæmpe tortur og terror. Men det er nok primært samhandel, som Danmark vil satse på at samarbejde med Indonesien om de kommende mange år, når udviklingskronerne løber ud.
”På trods af en afstand på 11.000 kilometer er Danmark og Indonesien med i den samme globale landsby og begge kan drage nytte af at styrke vores bilaterale samarbejde. I dag er mit budskab klart: Danmark er parat til at støtte Indonesien og Jakarta gennem offentlig-private samarbejder. Lad os benytte denne middag til at kickstarte den proces og bevæge vores partnerskab ind i det 21. århundrede. Lad os komme i gang med arbejdet”, lød det fra Kristian Jensen ved statsbesøget i 2015.
Ulla Tørnæs skal nu afsted til landet med de utallige øer for at knytte flere og tættere bånd. Og det er på mange måder et utroligt spændende land, der tager imod den danske minister.
Følg med her på sitet for at høre mere om udviklingsministerens besøg.
