Ngo trækker i land og undskylder: Asiatiske lande har ikke hovedansvar for plastikforurening

Plastikskrald i Dhaka, Bangladesh.
Foto: Ahmed Salahuddin/NurPhoto via Getty Images
Thomas Jazrawi

18. september 2022

Det flyder med plastikaffald i mange asiatiske floder. Skraldet ryger videre ud i verdenshavene, hvor det forurener og truer havdyr og fugle. Men hvem har ansvaret for forureningen?

En meget omtalt rapport konkluderede i 2015, at fem asiatiske lande var ansvarlige for størstedelen af de store mængder plastikskrald i oceanerne.

Allerede dengang blev organisationen beskyldt for at fremme “affaldskolonialisme” af en række organisationer, skriver The Guardian. I sommer beklagede Ocean Conservancy, der stod bag undersøgelsen for at viderebringe forkerte konklusioner.

“Ved at fokusere så snævert på en region i verden (Øst- og Sydøstasien), skabte vi et narrativ om, hvem der er ansvarlig for krisen med plastikforurening i verdenshavene – et narrativ, der fejlagtigt ikke inkluderede rige landes overdimensionerede rolle, særligt USA, som fortsat producerer og eksporterer plastikskrald til denne region. Dette var også forkert,” skriver organisationen 10. juli.

Ny forskning ændrer billedet

Rapporten fra Ocean Conservancy peger på fem lande som kilde til over halvdelen af det plastikaffald, der flyder i verdenshavene: Indonesien, Kina, Filippinerne, Thailand og Vietnam. Floderne i disse lande flyder ganske rigtigt med skrald, men meget af det er ikke produceret i landene. Et studie fra 2020 viser således, at USA står for langt det meste af det plastikskrald, der ender i oceanerne.

Studiet vurderer, at USA i 2016 producerede 42 millioner ton plastikaffald og Europa knap 30 millioner ton. Indien og Kina står for henholdsvis 26,3 og 21,6 millioner ton. Forskningen viser tilmed, at USA er den største synder, hvis man måler udledning af plastikskrald i oceanerne per indbygger.

”USA genererer mest plastikaffald af alle lande i verden, men snarere end at se problemet i øjnene, har vi udliciteret det til udviklingslande og er blevet en af de førende bidragydere til plastikkrisen i vores oceaner,” lød det dengang fra Nick Mallos, en af medforfatterne på studiet, som i sommer selv blev udnævnt som vicedirektør i Ocean Conservancy.

Læs også: Nye tal peger på en anden skurk bag plastikskrald i oceanerne

Plastikskraldet i udviklingslande kommer også fra Europa og Japan, og heller ikke Danmark kan sige sig fri for at bidrage til skraldeeksport til udviklingslande. Gang Liu er professor ved SDU’s Livscykluscenter, og han har tidligere beregnet, at Danmark i 2017 eksporterede 48.251 ton plastikskrald. 58 procent af dette endte i Tyskland, som eksporterer store mængder videre til Asien.

Det er blevet afsløret, at dansk plastikaffald er endt i Malaysia, og det har fået den danske ngo Plastic Change til at komme med en opfordring.

“Det er fuldkommen uacceptabelt, at vores overforbrug af plastik og engangsemballager, ender som ubrugeligt plastikaffald i Sydøstasien. Det må vi som rigt land tage et ansvar for at løse,” udtalte Anne Aittomaki, strategisk direktør i Plastic Change, efter afsløringen i 2020.

Det budskab har den danske miljøminister, Lea Wermelin (S), lyttet til. Tidligere i år lovede hun, at regeringen vil styrke tilsynet med eksport og import af affald. Samtidigt vil man skærpe tilsynet med virksomheders håndtering af affald, så de begynder at sortere mere. De har nemlig pligt til at sortere og genanvende deres affald.

“Dansk affald skal ikke ende på en losseplads i udlandet,” var budskabet fra ministeren.

“Undskyldning falder på et tørt sted”

Asiatiske lande har selv gjort en indsats for at stoppe import af vestligt skrald. I 2017 forbød Kina import af plastikskrald. Det fik mange vestlige lande til at eksportere mere til andre lande i regionen, men de er heller ikke interesserede i skraldet. Lande som Filippinerne og Malaysia har i skarpe vendinger fordømt sendinger af affald fra vestlige lande og sendt containere med skrald tilbage til afsenderen.

Læs også: Asien siger stop: Tonsvis af skrald på vej tilbage til rige lande

Plastic Change er begejstrede for, at Ocean Conservancy nu tager afstand fra konklusionerne i rapporten fra 2015.

“Den skadelige fortælling om, at fem øst- og sydøstasiatiske lande skulle være de største bidragere til verdens plastikforurening har været den gængse måde at tale om problemet og affeje diskussioner herom lige siden. Rapporten gav de store vestlige forbrugerlande frikort til at fralægge sig alt ansvar for at producere, forbruge og eksportere eksplosive mængder af plastik. Og det er et narrativ, der har domineret lige siden. Dermed falder den offentlige undskyldning på et meget tørt sted, men skadevirkningerne fra rapportens fejlagtige konklusioner stikker dybt,” skriver organisationen blandt andet.

Ocean Conservancy tager også afstand fra andre konklusioner i rapporten, som eksempelvis anbefaling om at forbrænde plastikaffald eller omdanne det til energi. I stedet anbefaler organisationen en cirkulær økonomi, hvor plastikaffald bliver genbrugt i nye materialer. Organisationen skriver, at den nu har fjernet rapporten fra sin hjemmeside og stopper med at promovere den og henvise til den.