Det er livsfarligt for irakerne at vende tilbage til deres hjem i Mosul, efter at kampen om byen er slut.
Mange finder deres bydele sønderbombede, og i deres boliger risikerer de at blive lemlæstet af bombefælder, lyder det fra Læger uden Grænser.
”For mange mennesker forvandles drømmen om at vende hjem til et mareridt. Ødelæggelserne er kolossale, og elendigheden synes endeløs,” siger Myriam Burger, projektkoordinator for Læger uden Grænser i det vestlige Mosul.
”Disse mennesker er i forvejen mærket efter mange års krig. Nu skal de overkomme endnu en kæmpe udfordring,” fortæller hun i en pressemeddelelse fra organisationen.
”Legetøjsbomber” og skorpioner
Forleden blev to drenge dræbt, da de forsøgte at fjerne en raket fra familiens dagligstue. Det viste sig, at raketten eksploderede, hvis man ville fjerne den.
En lille pige blev dræbt øjeblikkeligt, da hun samlede et stykke legetøj op, der viste sig at være fyldt med sprængstof. Hendes bror blev såret, men overlevede. Familien var netop vendt hjem til det vestlige Mosul.
Læger uden Grænser behandler også et stigende antal patienter mod stik fra skorpioner og slangebid.
Børn behandles for alvorlige skader, som de får, fordi de leger i ruinerne og falder ned på cementblokke og metalstænger.
Giftigt drikkevand
Specielt i den vestlige del af Mosul er infrastrukturen og mange bygninger ødelagte efter slaget om byen. Familier, der vender hjem, kommer til at bo i huse, der er helt eller delvist ødelagte. Samtidig er det vanskeligt at finde rent drikkevand, elektricitet og lægehjælp.
”Indtil for nylig modtog vi stadig krigssårede patienter. Men nu hvor irakerne er begyndt at vende hjem, oplever vi en voldsom stigning af patienter med mave- og tarminfektioner, fordi de har drukket urent vand,” siger Myriam Burger.
”Andre får madforgiftninger, fordi der er mangel på elektricitet til at køle madvarer ned. Mange børn får hudproblemer og udslet, fordi de leger i kloakvandet, der samler sig ved sprængte kloakledninger.”
Vanskeligt at få lægehjælp
Mange sundhedsklinikker er stadig ødelagte. Det er vanskeligt at komme frem til byen på grund af ødelagte veje og broer, og det begrænser adgangen til de få eksisterende sundhedstilbud.
Det hindrer mange i at søge lægehjælp i tide. Derfor når banale sundhedsproblemer at udvikle sig til livstruende situationer. De få ambulancer, der er tilbage i byen, har også mere end svært ved at komme frem til akut-patienter.
Den ødelagte infrastruktur tvinger dem til at køre store omveje, og samtidig er der ofte voldsom trængsel på de veje, der er farbare.
