En ”glemt” mærkedag: Børnene lider stadig i de syriske lejre

Kvinder og børn i Al-hol-lejren i det nordlige Syrien.


Foto: Kate Geraghty/Fairfax Media via Getty Images via Getty Images
Laurits Holdt

15. april 2024

Det er ikke alle mærkedage, der bliver markeret.

Men 23. marts i år var det fem år siden, at de sidste rester af Islamisk Stat-kalifatet (ISIS) blev nedkæmpet. Verden drog et lettelsens suk. Men nogle problemer bestod. I maj 2019 sad omkring 74.000 IS-tilknyttede voksne og børn fængslede i lejre kontrolleret af de amerikansk støttede kurdisk-ledede Syrian Defence Forces (SDF). En stor del af dem var fra nærområdet (Syrien og Irak), men mange tusinde var fra såkaldte tredjelande. Rigtig mange var kvinder og børn, nogle med, men mange uden mænd.

I dag fem år senere er der stadig omkring 45.000 beboere i de to lejre Al-Hol og Roj. Store grupper er blevet repatrieret til Irak og Syrien. Mindre grupper især af mødre og børn er blevet hjemsendt til en lang række lande, men tusinder af børn sidder tilbage. Og Save the Children International har netop udsendt en trist appel om igen at få sat skub i repatrieringer efter en konstatering af, at der i de første måneder af 2024 er hjemsendt langt færre end i samme periode sidste år.

Et af de få lande, der har hjemtaget statsborgere i år, er Kirgistan, der har hentet 72 børn og 27 kvinder hjem fra lejrene og fået ”ros” af USA.

Det skønnes at 70 procent af lejrenes beboere er under 12 år gamle. Mange af disse unge er børn fra Syrien og Irak, men der er stadig mere end 6.000 børn fra tredjelande. I 2023 blev der repatrieret 497.

Den danske dimension

Sagen har som bekendt en dansk dimension. Trods efterretningstjenesternes påpegning af, at de langvarige lejrophold under elendige fængselsforhold skaber en stor risiko for radikalisering af en ny generation af unge, har Danmark været utroligt nølende med at hjemtage danske mødre og børn fra lejrene. Mødrene har typisk været tiltrukket af ISIS, og de har dermed gjort sig selv til terrormistænkte kriminelle. Derfor har den danske regering krævet adskillelse af mødrene og deres børn, og regeringen har afvist at tage imod mødrene, men sagt ja til danske børn.

Det har været et utroligt langstrakt tovtrækkeri, og imens er børnene blevet stadig mere elendige, behandlingskrævende og truet på livet. Mange børn er i løbet af de fem år døde i lejrene.

Flere er kommet hjem, men der sidder stadig et dansk barn tilbage, fordi barnet ikke må komme tilbage sammen med sin mor, som barnet ikke kan undvære. Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen har givet udtryk for, at man bør tage mor og barn hjem, men regeringspartnerne er ikke enige. Foreningen Repatriate the Children, Danmark kæmper fortsat for hjemtagning.

Der er tilsvarende tovtrækkerier i andre lande. Den svenske regering har i år meddelt, at den ikke vil hjemtage flere børn fra Syrien.

Ikke den sidste mærkedag

Imens øges udsigterne til at tusinder af radikaliserede unge forsvinder ud af lejrene. Til ingenting eller måske til nye IS-fremstød. Den globale koalition, der har sikret en vis ro omkring administrationen af lejrene, er under pres. USA står svagere end før. Det samme gør Syrian Democratic Forces (SDF).

En ny policy analyse fra det amerikanske tænketank Washington Institute taler om en uløst situation, som har varet i fem år og som absolut ikke er bæredygtig. Den beskriver stadige forringelser af sikkerhedssituationen i området og omtaler en reel risiko for en ny styrkelse af Islamisk Stat.

Den oversete mærkedag i år vil ikke være den sidste.