Colombianske oprørsgrupper i kamp om coca-områder

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Laurits Holdt

Da oprørsbevægelsen FARC i 2016 indgik en fredsaftale med Colombias regering og nedlagde våbnene efterlod det et magttomrum i nogle af de områder, der tidligere var kontrolleret af FARCs soldater.

To af de grupper, der kæmper om magten i nogle af områderne er ELN og EPL. I provinsen Norte de Santander har guvernøren ifølge BBC indført undtagelsestilstand efter at omkring 1.000 er blevet tvunget på flugt af kampene. Dertil kommer at omkring 4.000 børn er blevet afskåret fra at komme i skole.

Regionen støder op til grænsen mod Venezuela og dens nordlige del var tidligere kontrolleret af FARC og det menes, at have været opholdssted for bevægelsens leder Timochenko. 

ELN og EPL kæmper om kontrollen med området, der bl.a. er interessant for dem, da en vigtig rute for narkotikasmuglere går gennem regionen.