I disse dage for et år siden blev ISIS fordrevet fra Mosul. År med rædsel var dermed officielt forbi, men arrene sidder stadig dybt i byens børn.
Med støtte fra bl.a. Danida har Red Barnet i løbet af maj 2018 interviewet 138 børn og deres omsorgspersoner (i alt 252 personer) om de psykiske reaktioner. Resultaterne viser bl.a., at:
• Næsten halvdelen af børnene i undersøgelsen føler stor sorg hele tiden eller næsten hele tiden
• Mindre end 1 ud af 10 børn kan forestille sig, at noget godt sker i deres liv.
• Halvdelen af børnene mellem 13 og 17 år føler sig ikke sikre, hvis deres forældre ikke er i nærheden af dem, og 80 procent tør ikke gå alene på gaden.
• Mere end 80 procent af børnenes omsorgspersoner lider af søvnforstyrrelser, fordi de bekymrer sig om økonomien og manglende jobmuligheder.
Skolegang har helende effekt
Ifølge Red Barnets psykolog Anne-Sophie Dybdal, der har speciale i børn med traumer efter krige og katastrofer, har Mosuls børn et massivt behov for psykosociale indsatser. Red Barnet har i øjeblikket flere projekter i gang i byen, bl.a. i form af psykologisk førstehjælp, barn-til-barn støtteprogrammer og skoleindsatser.
”Vi har nu systematisk undersøgt, hvilke konsekvenser krigen har haft for disse børn. De har svært ved at forestille sig, at de nogensinde vil opleve noget godt igen. De har tydelige tegn på depression, og de flashbacks, de oplever, er normalt noget, vi kun ser hos PTST-ramte soldater. Disse børn er massivt ramte. Men den gode nyhed er, at vi ved, hvad der skal til for at hjælpe dem,” siger Anne-Sophie Dybdal i en pressemeddelelse.
Det er bl.a. afgørende, at alle børnene i Mosul igen kommer i skole og oplever de trygge rammer, som en stabil skolegang kan give dem.
”Vi ved fra vores arbejde med krigsramte børn, at skolegang har en psykologisk helende effekt. Krig og vold er tyveri af barndom og går ikke væk af sig selv, selv om børn er robuste og kan klare utroligt meget. Børnene i Mosul tilhører den generation, der skal løfte Irak videre. Det nytter ikke, at de forbliver helt forkrampede af negative følelser. Det er afgørende, at vi støtter dem i at genfinde håbet om en fremtid. Det er ikke for sent, men det skal gøres nu,” siger Anne-Sophie Dybdal.
