Kritik af verdensmål: Intensivt landbrug sjældent godt for miljøet

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede
Sådan skriver Det natur- og biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet i en pressemeddelelse.

 

 

 

 

 

 

 

I FNs 17 verdensmål og Parisaftalens klimamålsætninger fremhæver verdens ledere, hvordan bæredygtig intensivering af landbrug er en vigtig strategi til på én og samme tid at sætte en stopper for sult og sikre en holdbar anvendelse af økosystemer på landet i pagt med naturens ressourcer.

Problemet er bare, at der ikke er et videnskabeligt grundlag for at anbefale det intensive landbrug som en bæredygtig løsning. 

Det viser nyt studie fra Københavns Universitet, der netop er publiceret i det anerkendte tidsskrift Nature Sustainability. Her har adjunkt fra Institut for Geovidenskab og Natur, Laura Vang Rasmussen, og kolleger fra England, Spanien og Frankrig gransket den forskning, der beskæftiger sig med, hvor bæredygtigt intensivt landbrug er på en række områder i lav- og mellemindkomstlande – dvs u-lande. 

“Beviserne for, at intensivt landbrug er vejen frem er relativt sparsomme. For indtil videre peger forskningen på, at det sjældent har positive konsekvenser for miljø, økosystemer og menneskers velfærd på samme tid, når man intensivere landbruget, ” siger Laura Vang Rasmussen. 

Biodiversiteten tager skade 

Laura Vang Rasmussen kunne se, at intensive landbrugsmetoder som monokultur (enkelt-afgrøder) i udgangspunktet er meget effektive i forhold til udbytte. Men det alene kan ikke forlene landbrugsformen med titlen bæredygtig, fordi der oftest vil opstå et tab af biodiversitet (biologisk mangfoldighed) og en jorddegradering (nedslidning/udpining), som igen forringer fødevaresikkerhed på længere sigt. 

“Hvis vi gerne vil skabe en bæredygtig produktion, skal vi tage højde for alt, der betinger bæredygtighed og ikke kun kigge isoleret på eksempelvis afgrødeudbytter,” siger hun.

Et eksempel er ifølge Laura Vang Rasmussen i Bangladesh, hvor lokale producenter gik igang med et omfattende reje-opdræt, som betød, at saltindholdet i jorden blev så højt, at det var nærmest umuligt for småbønder at dyrke den ris, som lokale er så afhængige af. 

Hun fortæller, at småbønder ofte er nødsaget til at omlægge til mere intensive landbrugsformer, men ikke har de nødvendige ressourcer til at få det til at fungere

Forskerne fandt også ud af, at dér hvor et intensivt landbrug har positiv indvirkning på både produktion, miljø og socioøkonomi hænger det sammen med, at man har haft succes med at kombinere forskellige afgrøder, såsom ris og frugt, eller flere slags grøntsager.