Præsidentkandidaten Jair Bolsonaro, der politisk ligger på den yderste højrefløj, har kurs mod at vinde valget i Brasilien, når vælgerne stemmer ved anden valgrunde den 28. oktober.
Den tidligere kaptajn i hæren, som har siddet i Brasiliens parlament for PSL-partiet siden 1991, har en pæn føring forud for den afgørende runde. Hans kandidatur bæres frem af en bølge af falske nyheder, der tilsyneladende har styrket ham, skriver netmediet Global Voices.
Tilbage til den rolige fortid
I sin opstigning fra det brasilianske parlaments yderkant til dørtrinnet til præsidentpaladset har Bolsonaro betrådt og spillet på flere dele af Brasiliens kollektive psyke. Blandt andet har han udnyttet brasilianernes frygt for kommunisme, der kan spores tilbage til tiden omkring den kolde krig og Brasiliens amerikansk-støttede militærregering.
Hans splittende og følelsesdrevne valgkamp indeholder blandt andet løfter om at beskytte politik mod korruption og beskytte gaderne mod de kriminelle. Det skal ske som en del af en tilbagevenden til Brasiliens angiveligt rolige fortid, lover Bolsanaro.
Læs hele artiklen hos Global Voices