Ole Therkildsen
Ole Therkildsen (født 1945) startede i ’branchen’ som u-landsfrivillig i Tanzania i 1970. Han er nu seniorforsker emeritus på Dansk Institut for Internationale Studier, hvor han koordinerede forskningsprogrammet ”Eliter, produktion og fattigdom: en komparativ analyse.”
Han har også forsket i borgerdeltagelse, decentralisering, beskatning, og reformer af den offentlige sektor i det sydlige Afrika.
Temaet i denne blog vil ofte være sammenligninger mellem fattige og rige lande. De kan være både meget ens og meget forskellige på overraskende måder.
Olie og data: Ressourceforbandelsen i Facebook-versionen
I samfund uden naturressourcer afhænger den politiske elites magt af, at borgerne betaler skat. Uden skatteindtægter kan staten ikke opretholde lov og orden, levere services eller infrastruktur.
Skattenægtelse er derfor borgernes stærkeste våben mod diktatur. Når magteliten afhænger af borgernes villighed til at betale skat, opstår et gensidigt afhængighedsforhold, som fremmer demokratisering.
I oliestater er forholdet mellem stat og borger anderledes – og underminerende for demokratiet.
Det forklares i teorien om oliens ressourceforbandelse, der også kan kaste lys på de politiske skadevirkninger af monopolkontrol med data. For olie og data har to ting tilfælles.
Kontrol af ressourcen skaber enorme profitter. I de sidste 5-10 år har vi fået superprofitable datamonopoler, som ligner de oliemonopoler, vi allerede kender. Blot er det nu private firmaer som Facebook, Google, Amazon og Microsoft, der både udvinder og kontrollerer persondata til egne formål. I nogle lande kontrolleres datamonopoler dog af staten: Data er nu ved at blive for Kina, hvad olien længe har været for Saudi Arabien.
Når en stat kontrollerer store indtægter fra olie, bliver den uafhængig af borgernes aktive støtte. Staten kan finansiere ”gratis” services uden at opkræve skat. Er det utilstrækkeligt til at legitimere styret og fastholde dets magt, er der olieindtægter nok til et velvoksent politi- og sikkerhedsapparat, som kan undertrykke de utilfredse og manipulere valg.
Facebooks magt er mere usynlig end oliestaters og bygger på kontrol med og salg af enorme mængder persondata til målrettet reklame eller politisk påvirkning. Korporationen er et ekstraktivt monopol forklædt som et socialt netværk. Forretningsmodellen er at suge milliarder af menneskers opmærksomhed og personlige data til sig for at kunne sælge tonsvis af målrettede reklamer og politiske budskaber. Profitten vokser i takt med firmaets monopol på salgbar information om brugerne.
Datahøst og overvågning
Brugerne værdsætter, at platformen ”gratis” forbinder ”communities” med hinanden. For mange er den blevet en integreret del af deres liv. Til gengæld høster firmaet værdifulde data, når brugerne logger på smartphonen af vane, kedsomhed, eller fordi platformen engagerer følelser, frygt, forargelse og/eller engagement. Samtidigt overvåges brugerne stadigt mere intenst. Begge dele bidrager til, at Facebooks netværksmagt vokser.
Firmaets enorme pengetank bruges til at opkøbe konkurrenter, der truer dets datamonopol. Fra 2010 til 2018 blev 66 opslugt. Heriblandt er Instagram i 2012 for 1 milliard dollars. WhatsApp, et firma med tres ansatte og uden større overskud, blev købt i 2014 for 19 milliarder dollars. Facebook lovede dengang at holde WhatApps persondata adskilte fra sine egne. Det løfte er for længst brudt – i hvert tilfælde udenfor EU.
Bryder med net-neutralitet
Pengetanken svulmer også, fordi firmaet reguleres meget skånsomt. Ikke alene er det teknisk svært. Firmaet bruger også enorme ressourcer på politisk lobbyisme. De globale muligheder for skatteunddragelse udnyttes til fulde. Nye måder at beskatte high-tech firmaer som Facebook på indføres nu af nogle EU-lande. Danmark er ikke blandt dem.
Endelig, og vigtigt ud fra en demokrati-vinkel: Datamonopolet udbygges ved at tilbyde brugere i udviklingslande (fx, Indonesien, Malaysia og Filippinerne) ikke alene ”gratis” brug af Facebook, men også ”gratis” internetadgang – men kun gennem firmaets App (Free Basics). Det forstærker dets monopol. Det skete blandt andet i Myanmar. Følgerne var katastrofale, som beskrevet nedenfor. Indien forbød Free Basics i 2016, fordi det brød med net-neutraliteten. Det var et alvorligt slag for Facebook, som havde set frem til en milliard nye brugere i landet. Facebook skubber også på Afrika syd for Sahara, hvor der pt er 131 millioner aktive brugere per måned.
Autoritære regimers omfavnelse af Facebook-teknologien
Alt dette har gjort Facebook til en ”datastat” med autoritære træk, der minder om visse oliestaters.
Ligesom autoritære oliestater har for vane, sammenfiltrer Facebook også den lovgivende, dømmende og udøvende magt i sin censur af opslag med angiveligt skadeligt, stødende, pornografisk, eller hadefuldt indhold. Om det er godt eller dårligt for ytringsfriheden, er ikke til at vide. Kriterierne for fjernelse er uklare, og Facebooks afgørelser kan ikke appelleres.
Firmaets censurregler kan være i konflikt med demokratisk vedtagne love i mange lande, som Lauritzen og Stjernfelt påpeger i bogen ”Dit opslag er blevet fjernet.”
Et andet autoritært træk: Oliestater bruger efterretningstjenester til at holde modstanderne i skak med. Facebook hyrer konsulentfirmaer til at kaste smuds på politikere og konkurrenter, der står i vejen for dets hæmningsløse datamonopolisering og profitmaksimering. Selv jødekortet trækkes, for eksempel mod George Soros. Hvis nogen er i tvivl om Facebooks brug af beskidte metoder, så læs de e-mails, som det engelske parlament netop har offentliggjort.
Det tredje fællestræk er, at der bag det gyldne selfie-billede af en ”community” partner og ”socialt” netværk skjuler sig et grådigt kapitalistisk firma, ledet af en snæver hierarkisk magtelite omkring Mark Zuckerberg. Den har Facebooks brugere ingen institutionaliseret indflydelse på.
Brugerfællesskabernes indflydelse afhænger alene af topledelsens velvilje – og dén drives af profithensyn, som utallige skandaler i de sidste par år tydeligt har vist.
Det er sådanne karakteristika, der gør Facebook til en attraktiv samarbejdspartner for autoritære regimer verden over. Krage søger mage. Firmaet har oven i købet oprettet et politisk kontor i Washington. Det sælger politisk påvirkning baseret på firmaets persondata og samarbejder med politiske partier og regimer verden over inklusive nogle, som søger at undertrykke politiske modstandere.
Bidrog til optøjer og folkemord
I Myanmar skaffede Facebook deres brugere gratis internetadgang. Antallet eksploderede fra to millioner i 2013 til 30 millioner i 2017. Firmaet havde kun to ansatte, der kendte sproget. Hadefulde opslag, som myldrede frem, kunne derfor ikke identificeres og fjernes. Dette, kombineret med årtiers etniske og religiøse spændinger, bidrog til optøjer med dødelige udgang allerede i 2014 og til folkemord blandt rohingyamindretallet i 2017.
Facebook spillede en afgørende rolle i dette, udtalte FN. Hvor stor den er, kan ikke afgøres, da Facebook ikke vil eller kan oplyse omfanget af hate speech på dens platform i Myanmar. Facebook ”has turned into a beast” ifølge en undersøger.
I takt med at skandalerne ruller ind, har Facebook og Zuckerberg sagt undskyld, undskyld, undskyld. Firmaets ansatte gør det samme. Lyt blot til Martin Ruby, ”Head of Public Policy” i Norden og Benelux.
Imens fortsætter Facebooks og andre techfirmaers manipulationer til skade for demokratiet, som detaljeret beskrevet i ”Freedom on the Net 2017: Manipulating Social Media to Undermine Democracy.”
Zuckerberg er en større trussel mod demokratiet end Trump
Forklædt som et socialt netværk har Facebook specialiseret sig i at monopolisere og profitmaksimere dataudvinding med salg til reklamer og politisk påvirkning for øje. Det vil vende op og ned på det repræsentative demokrati, vi har kendt i hundrede år, som også David Runciman konkluderer i sin nye bog ”How democracy ends.”
For Trumps indflydelse stopper trods alt på et tidspunkt. Enten bliver han smidt ud af vælgerne i 2020, eller også tvinger forfatningen ham til at stoppe senest fire år efter.
Derimod vil Facebook – eller konglomeratet, der overtager eller videreudvikler dets teknologier –påvirke politiske processer i årtier i en autoritær retning. Samtidigt vil flere stater købe teknologierne – eller, som Kina og Indien, selv udvikle dem.
Overalt bruges redskaberne til at intensivere borgerovervågning – også i Danmark. Om deres potentiale for borgerdeltagelse vil blive udnyttet til at fremme demokrati, afhænger af, om demokratiske stater har magt og vilje til at regulere og beskatte Facebook og andre tech-firmaer.
I øvrigt er mit beskedne nytårsønske, at Globalnyt.dk frigør sig fra Facebook i 2019.
