10.000 arbejdere blokerede onsdag, den 9. januar, motorvejen flere steder omkring industrikvarterne i hovedstaden Dhakas udkant, skriver den engelsprogede avis Khaleej Times i Dubai.
Det skete efter 50.000 arbejdere udvandrede fra deres arbejde og efterlod op mod 50 fabrikker tomme. Tekstilarbejderne forlanger højere løn, og mener ikke, at den seneste stigning i minimumslønnen er nok. Politiet har brugt vandkanoner, gummikugler og tåregas mod demonstranterne. Ifølge Khaleej Times bekræftede myndighederne tirsdag, at en var omkommet og 50 var såret i forbindelse med protesterne.
For lidt og forkert fordelt
For lidt og forkert fordelt. Sådan lyder kritikken fra de protesterende tekstilarbejdere. De konkrete protester kommer en måned efter, at den nye minimumsløn er trådt i kraft og er en reaktion på store forskelle i tekstilarbejdernes løn, skriver den bangladeshiske avis The Daily Star.
Tekstilarbejderne forlanger, at en tekstilarbejders anciennitet og kvalifikationer skal afspejles i lønnen. Men ifølge syerskerne tilgodeser den nye lønstruktur primært nyansatte på fabrikkerne. Syersker med mange års erfaring oplever, at stigninger i deres løn er så minimal sammenlignet med nye medarbejderes, at det er en hån mod deres mange år i branchen. Sådan lyder det for eksempel fra syersken Rehana Akther i dette videoklip:
Ny minimumsløn fortsat langt fra en leveløn
I september nedsatte den bangladeshiske regering et ‘lønkommission’, hvis arbejde mundede ud i en vedtagelse af at hæve minimumslønnen med omkring til 8.000 taka/ 619 kr om måneden fra 5.300 taka/410 kr.
Men trods en forøgelse af minimumslønnen er lønnen for syarbejde i Bangladesh fortsat blandt verdens laveste – og ifølge organisationen Asia Floor Wage Alliance er den fortsat langt fra nok til at dække syerskernes leveomkostninger.
Ifølge Asia Floor Wage Alliance seneste beregninger (2017) ligger levelønnen (living wage) i Bangladesh på 37.661 taka/2.913 kr om måneden. Med andre ord udgør den nye minimumsløn kun godt en femtedel (21 procent) af det Asia Floor Wage Alliance vurderer er en løn, som man kan leve af i tekstilindustrien i Bangladesh.
Hvem skal betale for de højere lønninger
“Når så mange vælger at producere deres tøj i Bangladesh, er det fordi vores nabolande hæver priserne på tøjproduktion. Hvis vi hæver lønningerne, så er jeg ikke sikker på, at vi er konkurrencedygtige,” sagde Vidya Ambrin Khan til BBC den 9. januar.
Hun er fabriksejer i Bangladesh med omkring 900 ansatte. Som følge af den nye minimumsløn har hun kontaktet sine købere – herunder dem, der sælger til det internationale marked.
“Jeg har skrevet til de fleste af vores købere og oplyst, at fra og med december stiger vores lønninger – og jeg har bedt dem om at være med til at dække det, ved at øge betalingen for de varer, som vi producerer for dem. I de fleste tilfælde, har de svaret, at det vil de ikke,” forklarer Vidya Ambrin Khan til BBC Business Report.
Baggrund
Siden Bangladesh lagde hovedstad til tekstilindustriens mest omfattende katastrofe – da Rana Plaza-bygningen kollapsede i 2013 og 1.134 blev dræbt og flere tusinder såret – har der været fokus på forholdene for landets mere end 4 mio. tekstilarbejdere.
Efter Kina er er Bangladesh verdens største producent af tøj.Tekstilsektoren står for størstedelen af Bangladesh eksport men er samtidig kendt for sine farlige arbejdsforhold og ekstremt lave lønninger.
