Baggrund
Den 24. april 2013 kollapsede en otte-etagers bygning i industrikvarteret Savar, i Bangladeshs hovedstad. Bygningen, der gik under navnet Rana Plaza, husede flere tekstilfabrikker, hvoraf flere producerede til internationale brands som Benetton, Primark, Mango og danske Tøjeksperten (PWT Group).
1.134 mennesker omkom og over 2.000 blev såret under bygningens murbrokker.
Det voldsomme dødstal gør Rana Plaza-katastrofen til en af de største industri-katastrofer i verden.
En morbid detalje ved Rana Plaza-katastrofen er, at bygningen allerede den 23. april – dagen inden kollapset – havde slået revner.
Når så mange alligevel befandt sig i bygningen da den kollapsede, skyldes det, at flere syersker blev truet med, at de ville miste deres løn, hvis ikke de gik på arbejde.
I kølvandet på Rana Plaza-katastrofen var der bred opbakning til at skabe sikre forhold på de bangladeshiske tekstilfabrikker.
Det blev til ‘The Accord on Fire and Building Safety in Bangladesh’, hvor 220 brands og købere historisk gik sammen med fagforeningerne om, at samarbejde for at skabe sikkerhed for halvdelen af landets fire mio. tekstilarbejdere.
Aftalen er juridisk bindende og forpligter underskrivere til at finansiere inspektørerne og samarbejde om at skabe sikre forhold på fabrikkerne.
De internationale tøjvirksomheder har samtidig forpligtet sig til at afstå fra at handle med fabrikker, der af aftalens bygningsinspektører vurderes for farlige.
Bangladesh er, efter Kina, den største eksportør af tøj på verdensplan.
Tekstilindustrien står for 80 procent af Bangladesh eksport og beskæftiger omkring 4 mio. mennesker i landet.
Den 21. januar udsatte Bangladesh´ højesteret igen at smide en aftale om syerskers sikkerhed på porten. Rettens endelige afgørelse vil få stor betydning for de omkring fire millioner mennesker, som arbejder i landets tekstilindustri.
Modstand og retssag
Fabriksejerne i Bangladesh er frustrerede over, at det er dem, der hænger på regningen, når der skal betales for sikkerhedsforbedringer på landets mange tekstilfabrikker. Derfor er fremtiden for aftalen ‘The Accord on Fire and Building Safety in Bangladesh’ nu truet.
Også regeringen vil af med aftalen. I stedet vil man lade sikkerhedsarbejdet overgå til det nyoprettede nationale organ, Remediation Coordination Cell (RCC).
Hos fabriksejerne i Bangladesh – der kæmper om ordrer fra internationale tøjbrands – har utilfredsheden med aftalen bredt sig. Bangladesh Knitwear Manufacturers and Exporters Association (BKMEA) er utilfredse med, at skulle betale for sikkerhedsforbedringer på fabrikkerne, og mener ikke at køberne – de internationale tøjbrands – betaler en fair del af udgifterne, skriver Bangladesh Apparel News.
Og netop finansieringen af forbedringerne på de produktionsfabrikker, der er underlagt aftalens inspektioner, er et stridspunkt, bekræfter aftalens vicedirektør for Implementering, Joris Oldenziel, overfor mediet Fashion United. Det er nemlig ikke fastlagt, hvilken andel de internationale købere skal være med til at finansiere af sikkerhedsforbedringer på de fabrikker de sourcer fra – og derfor ender udgifterne oftest hos fabriksejerne
I april 2018 anlagde en fabriksejer derfor sag mod aftalen og retten pålagde derefter regeringen i Bangladesh at stoppe aftalens aktiviteter i landet. Denne afgørelse appellerede aftalens parter og fremtiden for multistakeholder-aftalens arbejde, med at skabe sikre syfabrikker, står altså fortsat hen i det uvisse.
Sammen om sikkerhed for syerskerne
Aftalen har de sidste 5 år inspiceret mere end 1.600 fabrikker. Det har ført til, at der er rettet op på flere tusinder sikkerhedsproblemer, og at internationale brands har stoppet samarbejdet med fabrikker, hvor sikkerhedsforholdene har vist sig at være for grelle.
Arbejdere, internationale tøjbrands, og fagforeninger gik i 2013 sammen om en aftalen, der skulle skabe et bredt samarbejde om bedre sikkerhedsforhold på fabrikkerne i verdens anden største eksportør af tøj, Bangladesh. Det skete efter, at bygningen ‘Rana Plaza’ kollapsede og 1.134 syersker omkom mens omkring 2.000 blev såret.
Frygten for ‘business as usual’
Fortalere for aftalen mener, at regeringens organ (RCC) slet ikke er modent til at løfte opgaven og frygter at fabrikkerne i Bangladesh igen vil blive tikkende dødsfælder.
NGO’er, fagforeninger og FNs arbejdsgruppe for menneskerettigheder og virksomheder har skrevet breve til regeringen i Bangladesh og offentligt opfordret til at lade multistakeholder-aftalen fortsætte.
Sammenslutningen af internationale brands og retailers (ICS) har opfordret regeringen i Bangladesh til en længere og mere ansvarlig overlevering til regeringsorganet RCC, skriver online mediet Just style.
Hvad sker der nu?
I 2018 blev underskriverne af aftalen enige om at fortsætte arbejdet i tre yderligere år (indtil maj 2021). Det er nu uvist om dette arbejde kan fortsætte.
Højesteretten vil den 18. februar tage stilling til, hvorvidt aftalen får lov at fortsætte, skriver Bangladesh Apparel News.
Imens fortsætter aftalen sit arbejde med at følge op på, at fabrikkerne retter op på sikkerhedsproblemer fundet ved inspektioner.
Udsættelsen fra højesteret sker efter, at retten allerede tre gange har udskudt at afgøre om aftalen kan fortsætte sit arbejde med at skabe sikre arbejdspladser for de over to af Bangladesh fire mio tekstilarbejdere, der er dækket af aftalens inspektioner.
