Adgang til vand og sanitet er helt afgørende for at forbedre Lesothos fremtid.
Det er hovedkonklusionen på et besøg i landet af Léo Heller, FN’s særlige rapportør for retten til vand og sanitet.
Det fremgår af en erklæring om landebesøget lagt på FN’s hjemmeside i denne uge.
“Uden at varetage vand og sanitet som en national prioritet, vil der være en lang vej til, at andre sociale behov og menneskerettigheder bliver opfyldt”, konkluderer eksperten i vurderingen.
Manglende hygiejne i skoler
En af rapportørens observationer er, at der er udfordringer med vand, hygiejne og sanitet i flere skoler i landet.
Her manglede adskillige skoler rindende vand og toiletter, hvilket betyder, at børnene sidder udenfor og foretter deres nødtørft.
Andre skoler med både vand og toiletter mangler sæbe. Disse fohold gør sig også gældende i nogle af de billigste børnehaver.
“Toiletvaner bliver etableret tidligt i børnenes liv, og det er nødvendigt, at børn i dagpleje ikke får en vane med at besørge i det fri, en vane, som kan strukturere det voksne liv”, formaner FN-eksperten.
Eksperten roser regeringen for indførelse af nye latriner, som er opsat i højlandet, men han peger på, at der mangler muligheder for at vaske hænder ved dem.
Megadæmning
Léo Heller besøgte ligeledes området omkring megadæmningen, Lesotho Highlands Water Project. Det er et projekt, der er lavet i samarbejde med Sydafrika, og skal levere vand til den store nabo.
Det har imidlertid givet problemer i lokalområderne.
“Det, jeg fandt ironisk og uretfærdigt, er at adskillige landsbyer, herunder den, jeg besøgte, ikke havde adgang til vand, selvom reservoiret er lige foran dem”, skriver Heller i redegørelsen.
“Det var som om, de ser vandet, som ikke kan røres af dem, reserveret til at blive leveret til Sydafrika, mens de er tørstige”, fortsætter han.
Lokale fortalte, at mange mistede deres vandforsyning som følge af seismisk aktivitet i forbindelse med byggeriet i 1995, beretter FN-rapportøren.
En af landbyerne har nu fået vandforsyning, men der er stadig steder, hvor det kræver omkring to timers gang at skaffe vand.
FN-eksperten anbefaler, at der bliver leveret vand til lokalsamfund fra reservoirerne, og at myndighederne lærer af erfaringerne i de næste faser af dæmningsbyggeriet.
Derudover bekendtgør han, at han vil udarbejde en tematisk rapport om megaprojekter og deres indflydelse på retten til vand, hvor den store dæmning i Lesotho vil være blandt case-studierne.
Retten til vand som en menneskeret
Generelt opfordrer FN-udsendingen Lesotho til at have et skarpt fokus på agang til vand og sanitet.
“Fattigdom, arbejdsløshed, høj ulighed, stor udbredelse af HIV/AIDS og forældreløse er nogle af Basothos skrøbeligheder”, vurderer Heller.
“Hvis ikke status quo i services for vand og sanitet forbedres, vil det fortsætte med at være et ekstra lag af skrøbelighed for befolkningen, som allerede er i skrøbelige situationer, og måske vil det øge disse dimensioner af skrøbelighed”, fortsætter han.
FN-udsendingen undersøger adgang til vand som en menneskeret. Han anbefaler ligeledes Lesotho at håndtere vand indenfor en ramme af menneskerettigheder.
Dyk ned i FN-redegørelsen her.