Regeringen i Indonesien vil forlade Jakarta og finde en anden hovedstad. Det er præsident Joko Widodo, der via sin minister for offentlig planlægning, Bambang Brodjonegoro, har meddelt beslutningen.
Mange indonesere trækker på skulderen over meddelelsen. Ideen om at flytte hovedstaden har været på bordet flere gange siden landet opnåede uafhængighed fra Holland i 1945, men det er blevet ved snakken. Men ifølge BBC har præsident Widodo dog vist, at han kan få store infrastrukturprojekter gennemført, så måske bliver snakken til handling denne gang, skriver BBC.
Der er flere årsager til at tanken om en ny hovestad nu er oppe igen. For det første er trafikken i millionbyen så tæt, at ministrer og ansatte bruger uforholdsmæssig meget tid på at komme fra a til b i byen.
I 2015 fik Jakarta den tvivlsomme ære at blive udnævnt til byen med verdens værste trafikpropper. Det var baseret på data fra navigationssystemer i biler, der registrerer hvor mange gange bilerne starter og stopper pr kilometer.
For en måned siden indviede byen sin første metrolinje, der som den københavnske, kører delvist over og delvist under jorden. Den skal få flere af byens indbyggere til at bruge offentlig transport til daglig, hvilket kun en femtedel gør på nuværende tidspunkt. Metrolinjen supplerer busser og tog, der forbinder de centrale dele af byen med forstæderne.
Ifølge planlægningsministeren koster trafikpropperne landets økonomi milliarder hvert år.
Byen er på vej i havet
En anden kraftig motivation til at finde en ny hovedstad er, at store dele af byen muligvis vil være opslugt af havet om godt 30 år.
Den nordlige del af byen, der ligger ud til Java-havet, er sunket 2,5 meter på 10 år og synker fortsat mellem en og 15 centimeter om året. Visse steder er den sunket fire meter siden 1970erne.
Meget af byen er bygget i et sumpområde, der gennemskæres af 13 floder, og det gør den meget udsat for oversvømmelser.
Nord-Jakarta ligger mestendels under havets overflade mens de sydlige bydele inde i landet ligger i et mere bakket område. Nå byen synker får vandet fra floderne sværere ved at løbe ud i havet og dermed bliver de årlige oversvømmelser værre og værre.
Dele af den mur, spm skal beskytte den lavtliggende by mod havet.
Foto: Ed Wray/Getty Images.
At byen synker skyldes, at der pumpes store mængder grundvand op. Det sker i et tempo, hvor naturens egne systemer ikke kan nå at fylde de underjordiske vanddepoter op i takt med at pumper suger vand op til indbyggernes vandhaner, toiletter og bade.
Byen er et økonomisk kraftcenter, der tiltrækker både lokale og internationale virksomheder samtidig med at indbyggertallet vokser og vokser. Derfor er der hele tiden brug for nye kontorer, boliger, hoteller og andre bygninger. Efterspørgslen mødes med skyskrabere og deres vægt er i sig selv med til at trykke byen endu længere ned i den bløde undergrund.
Historisk centrum for magten
Jakarta ligger på øen Java, som altid har været Indonesiens magtcentrum. I hele landets historie er lederne kommet herfra.
Mere end halvdelen af landets 240 millioner indbyggere bor her og øen er den tættest befolkede ø i verden. Men landet har omkring 300 etniske grupper og 700 sprog. En udflytning af hovedstaden til en anden ø vil derfor være er kraftigt signal om, at den traditionelle magtelite på Java kan se ud over deres egen ø, vurderer en tidligere redaktør for BBC’s indonesisk-sprogede programmer.
Der er angiveligt blevet diskuteret tre scenarier for udflytningen:
1. At reservere en del af byen til regeringskontorer.
2. At flytte regeringskontorerne til et område lige uden for byen.
3. At flytte regeringskontorerne til en helt anden by på en anden ø.
Præsidenten har angiveligt lagt sig mere eller mindre fast på scenarie 3 og byen Palangkaraya på øen Borneo er angiveligt favorit, skriver BBC. Den ligger nogenlunde midt i det vidtstrakte ørige og allerede landsfaderen Sukarno foreslog den som hovedstad.
Der findes forskellige fremskrivninger af Jakartas udvikling. En går ud på at befolkningen i stor-Jakarta i 2030 vil være på 35 millioner – i dag er den på omkring 30 millioner. En anden går på at byen vil være helt oversvømmet og mere eller mindre ubeboelig i 2050. Det sidste forsøger byen dog at imødekomme ved at byer en gigantisk mur, der skal skærme byen mod havet. Arbejdet gik i gang i 2014 og muren skal ifølge planen stå færdig i 2024.
