266 millioner kroner. Det er et beløb, der skulle have støttet Brasiliens indsats for at redde regnskoven.
Men nu ser det ud til, at Tyskland vil stoppe udbetalingen, skriver Deutche Welle.
“Den brasilianske regerings politik i Amazonas rejser tvivl om, hvorvidt målet om en konsistent reduktion af niveauet af afskovning stadig bliver fulgt”, siger den tyske miljøminister, Svenja Schulze, ifølge det tyske medie.
Den tyske udviklingsminister, Gerd Müller, besøgte selv Brasilien i starten af juli.
Den brasilianske præsident, Jair Bolsonaro, har reageret trodsigt på udmeldingen.
“De kan bruge de penge, som de selv synes. Brasilien har ikke brug for dem”, har han sagt som reaktion ifølge Climate Home.
Tyskland er sammen med Norge den største bidragyder til den brasilianske Amazonasfond.
Stigende afskovning
Norge har ligeledes advaret om, at støtten kan blive trukket på grund af nye tendenser, der viser, at skovhugsten stiger markant.
Norge har de sidste ti år i alt giver 8,3 milliarder norske kroner til regnskovsfonden, ifølge NRK.
I maj viste en måling baseret på satellitbilleder fra Brasiliens rumagentur, Inpe, at afskovningen var den mest omfattende nogensinde i en maj måned, siden man begyndte at måle skovhugsten.
I juni konkluderede samme institut, at der er ødelagt 68% mere skov i de første seks måneder af 2019 i forhold til samme periode året før.
Jair Bolsonaro kritiserede rapporten, og det førte til en skarp meningsudveksling med direktøren for Inpe, Ricardo Galvão. Efterfølgende blev han fyret.
De nye tal for skovhugsten i Brasilien bekræfter en bekymring, som NGO’er og andre har haft, siden Bolsonaro overtog magten i det store sydamerikanske land i starten af dette år.
I valgkampen lovede han at svække beskyttelsen af skov, natur og oprindelige folk. Samtidigt udtalte han, at han overvejede at trække Brasilien ud af den globale klimaaftale, Paris-aftalen.
Sidstnævnte har han imidlertid ikke gjort alvor af.
