Libanon og Tyrkiet har nærmest verdensrekord i gæstfrihed. Libanon har taget imod flere flygtninge pr indbygger, end noget andet land har gjort. Og Tyrkiet har registreret over 3,5 millioner syriske flygtninge – eller gæster, som Tyrkiet foretrækker at kalde dem. Det er ikke et lige så forpligtende udtryk.
UNHCR
Foto: Antallet af registrerede flygtninge i nærområdet til Syrien er vokset og vokset - især i Tyrkiet. Antallet i Libanon er faldet, fordi myndighederne holdt op med at registrere.
Deportationer og pres
Libanon, der forlængst er holdt op med at registrere syriske flygtninge, har deporteret syrere. Regeringen har også besluttet at give store bøder til virksomheder, der beskæftiger udenlandsk arbejdskraft uden arbejdstilladelse. Det er typisk syriske flygtninge, der ikke har råd til at betale for en arbejdstilladelse. Så bliver de fyret, og er dermed måske mere tilbøjelige til at vende tilbage til Syrien.
Herudover er der i omkring en tredjedel af Libanon indført en form for udgangsforbud for de syriske flygtninge. De libanesiske politikere taler også højere og højere om, at de syriske flygtninge skal ud, skriver Voluntas Advisory.
De tyrkiske myndigheder har de seneste fire år forgæves prøvet at forhindre flere syriske flygtninge i at komme ind. Der er bygget mur langs en del af grænsen, mange er blevet skubbet tilbage på grænsen, og det er blevet meget svært at blive registreret, og dermed få beskyttelse og adgang til offentlige ydelser.
“Men billedet er ikke helt entydigt, når det gælder Tyrkiets behandling af flygtninge. Landet har for eksempel tilbudt mange syriske flygtninge tyrkisk statsborgerskab, samtidigt med at andre bliver sendt tilbage til omstridte områder, siger Alexander Kjærum, der er chef for Policyenheden i Voluntas Advisory.
Det er uregistrerede flygtninge, der risikerer at blive fængslet og deporteret. Og så andre, der ikke har ret til at opholde sig der, hvor de er. En flygtning, der er registreret i et bestemt område af landet, skal blive der, og det er blandt andet den regel, der nu bliver håndhævet. Især i kæmpebyen Istanbul, som mange flygtninge er søgt til. Store kvarterer i byen er domineret af syrere, og de lokale er trætte af det.
Hjælper ikke at gøre livet surt
Jordan har skrottet flygtninges gratis adgang til sundhedssystemet, så flygtningene nu selv skal betale 80 procent af regningen. Og i den kurdiske del af Irak, hvor syrerne har været velkomne og har kunnet arbejde og bevæge sig frit, der bliver der nu også kigget skævt til dem. Området har taget imod internt fordrevne fra resten af Irak, og der er ikke arbejde nok til alle.
“Men det har ikke den store virkning at prøve at gøre livet surt for de syriske flygtninge for at få dem til at rejse hjem. Det viser studier fra FN’s Flygtningehøjkommissariat og fra Verdensbanken. Det er forholdene i Syrien, der tæller. Sikkerheden, mulighederne for at flytte hjem i sin egen bolig, mulighederne for at få et arbejde, mulighederne for at få børnene i skole eller at komme til læge. Det er det, der har den største betydning for om syrerne flytter tilbage til Syrien eller ej, siger Alexander Kjærum til Globalnyt.
Den tabte generation
Men de forringede vilkår betyder, at flere flygtninge har helt grundlæggende problemer som at skaffe tilstrækkeligt med mad, få børnene i skole, kunne søge lægehjælp eller finde arbejde. For de ca. 40.000 mennesker, der er strandet på grænsen mellem Syrien og Jordan er situationen særligt slem. De mangler både mad, drikkevand og lægehjælp og lever udsat helt tæt på konflikten. Flygtningenes muligheder for at skaffe sig arbejde er generelt blevet dårligere i alle nabolandene til Syrien.
Nogle af konsekvenserne af de syriske flygtninges hårde liv er at børn tidligt bliver sat i arbejde for at bidrage til familiens overlevelse, piger bliver giftet bort som børn, og der er megen vold, også mange seksuelle overgreb.
En hel generation er ved at blive tabt, fortæller en hjælpearbejder.
Voluntas har i januar i år kontaktet 7.000 mennesker fra lokale og internationale hjælpeorganisationer, myndigheder, donorer og andre institutioner, som spiller en rolle og har ansvar for de syriske flygtninges situation. De forudser, at det varer længe, inden de fleste syriske flygtninge kan vende hjem.
Løfterne der blev væk
Om den humanitære indsats siger deltagerne i undersøgelsen, at den er blevet bedre.
Noget af det, Alexander Kjærum fremhæver, er at de internationale organisationer er ved at blive bedre til at samarbejde med lokalområderne. Det er et af de vigtige punkter i den nye globale flygtningeaftale, at hjælpeorganisationer skal være meget opmærksomme på de samfund, der giver plads til flygtninge. De lokale skal også have noget ud af de store hjælpeindsatser. Men det har det knebet meget med i nærområderne til Syrien.
De store internationale organisationer gør det godt i forhold til flygtningene – bedre end det har været indtrykket i de foregående to undersøgelser, som Voluntas har lavet. Men de store scorer rigtig dårligt, når det gælder hensynet til lokale beboere. Og når Voluntas spørger de nødlidende, ser de ikke nogen forbedring – tværtimod.
En af de alvorlige mangler, rapporten peger på, er at hjælpeorganisationerne er rigtig dårlige til at involvere flygtningene selv i både beslutninger og arbejdet, og at hjælpen derfor ikke er så relevant og effektiv, som den kunne være. Og de store internationale organisationer og donorer er rigtig dårlige til at arbejde gennem lokale organisationer og sammenslutninger. Det er generelt den bedste og mest effektive måde at hjælpe på. Og det er et af løfterne fra det Humanitære Topmøde i Istanbul i maj 2016
Læs rapporten på: https://voluntasgroup.com/wp-content/uploads/2019/07/190704_Voluntas_Advisory_Syria_Crisis_Response_Assessment_Third_annual.pdf
