BEIRUT: ”Jeg er endt i en blindgyde, og derfor afleverer jeg regeringens opsigelse til præsident Michel Aoun og til hele Libanons befolkning som et svar til de mange libanesere på gaden, som ønsker forandring.”
Premierminister Saad Hariri bøjede sig tirsdag for presset efter næsten to uger med revolutionslignende protester. I downtown Beirut reagerede demonstranter med afdæmpet jubel; ingen champagnepropper sprang, nul glædestårer trillede ned ad kinderne – i stedet hørtes sporadisk klappen, livlig snakken og tiltagende kampråb:
”Alle sammen betyder alle sammen,” sang de i kor.
Underforstået: Premierministeren er kun toppen af isbjerget.
Hariri og hans 30-mand store regerings endeligt er en epokegørende sejr for de millioner af libanesere, der siden 17. oktober er gået på gaden. Men det er stadig langt fra opfyldelsen af det ultimative mål, mange drømmer om: Et helt nyt politisk system.
”One down, two to go,” sagde en ældre mandlig demonstrant til Globalnyt med reference til, at Libanons præsident, Michel Aoun fra det kristne parti Free Patriotic Movement, og parlamentets formand, Nabih Berri fra shiamuslimske Amal, stadig er ved magten.
”Det her er ikke enden. Vi demonstrerer videre, indtil vi er sikre på, at de gamle partier ikke bare viderefører den samme politik over i en ny regering,” lød det fra en ung kvinde med hæs stemme og megafon i hånden umiddelbart efter Hariris udmelding.
Sunnimuslimen Saad Hariri har siden januar 2019 ledet en samlingsregering med 30 medlemmer, hvor de fleste af Libanons partier er repræsenteret. Tirsdag annoncerede han sit ønske om at trække sig tilbage.
Foto: LEBANESE PRIME MINISTRY OFFICE / HANDOUT/Anadolu Agency via Getty Images
Angrebet af Hizbullah og Amal
Libanons græsrodsbevægelser, som har været centrale aktører i ”oktober-oprøret”, har tre specifikke ønsker: Regeringen skal gå af, en teknokratisk regering af ikke-politiske specialister skal træde til, og et nyvalg skal afholdes hurtigst muligt.
Første punkt er nu en realitet, men intet tyder på, at de etablerede politiske kræfter – såsom Hizbullah – er klar til at give slip på magten. Det fik demonstranterne en hårdtslående forsmag på tirsdag formiddag og eftermiddag, før Hariri trak sig tilbage.
Omkring 100 mænd, der virkede velorganiserede, gik først i kødet på de fredelige demonstranter, der blokerede ringvejen i Beirut. Derefter raserede de teltlejrene i downtown Beirut, hvor små 50 mennesker har boet siden oprørets start. Journalister og kameramænd flygtede, kvinder blev slået med kæppe og telte sat i brand.
”For dig, Nasrallah (lederen af Hizbullah, red.)”, ”Berri (lederen af Amal, red.) har mere ære end jer” og ”shia, shia, shia,” råbte de angribende mænd.
Demonstranterne var ikke i tvivl om, hvor de kom fra.
”De var betalte af Hizbullah og Amal. Der cirkulerer billeder, der bekræfter, at de fik 50.000 libanesiske pund (cirka 225 kroner) for det,” fortalte fire unge mennesker til Globalnyt, mens de forsøgte at samle deres ødelagte telt nogle timer efter angrebet.
”Politiet og hæren greb ikke ind, før bøllerne var færdige med os. De vil skræmme os til at stoppe protesterne, men det her motiverer os kun til at fortsætte – også selvom Hariri er gået af.”
”En periode med kaos”
Demonstrationerne i Libanon har været usædvanligt sammentømrede: Mennesker fra alle af landets 18 forskellige sekteriske baggrunde har været på gaden, i den sunnimuslimske højborg Tripoli i nord har de sunget opmuntrende sange til de shiamuslimske demonstranter i Hizbullah-territorium i Sydlibanon, og søndag dannede 171.000 libanesere en menneskekæde på tværs af landet.
Men urolighederne mellem demonstranterne og Hizbullah- og Amal-støtterne skaber revner i den fælles front, og fra begge lejre fyger beskyldningerne.
Nasrallah, Hizbullahs leder, antydede i sin tale sidste fredag, at demonstrationerne i Libanon er en udenlandsk konspiration, finansieret af lande, der vil libaneserne det ondt. Samme taktik som Syriens præsident Bashar al-Assad brugte til at bremse revolutionen i Libanons naboland.
”Regeringens fratrædelse åbner op for en periode med kaos,” sagde Joseph Haboush, indlandsredaktør for den libanesiske avis Daily Star, i et kort interview med Globalnyt.
Guvernøren for Libanons centralbank, Riad Salamé, udtalte mandag, at landet er ”dage fra økonomisk kollaps”, det internationale samfund kigger med bekymring på det lille land. Ifølge USA’s udenrigsminister, Mike Pompeo, har Libanon brug for en ny regering ”med det samme”.
Præsident Michel Aoun, der nu skal træffe en afgørelse om Saad Hariris fratrædelsesønske, forventes at komme med en udmelding onsdag eller torsdag.
Tirsdag aften fortsatte demonstrationerne i samme ånd i downtown Beirut, som de har foregået i de seneste uger. To timer efter Hariris opsigelse praktiserede demonstranterne direkte demokrati i form af et ”open mic”-møde, hvor alle kunne komme med deres mening om, hvordan protestbevægelsen bør udvikle sig. De frygtede, at dagens angreb var en forsmag på, hvad der kommer til at vente dem, men var enige om en ting: Demonstrationerne er ikke ovre.
Sådan her så der ud i downtown Beirut, efter at støtter af Hizbullah og Amal havde raseret demonstranternes teltlejre.
Foto: Sam Tarling/Getty Images
