Ifalakhe
Den nye sydafrikanske serie som bliver sammenlignet med Game of Thrones kan streames via www.showmax.com eller ses på Mzansi Magic DSTV Kanal 161 hver søndag aften kl.20.00.
Der har været store forventninger til den sydafrikanske tv-serie ”Ifalakhe”, og premieren i begyndelsen af oktober var afventet med spænding. En anselig del af Sydafrikas mere end 50 millioner officielt registrerede indbyggere menes at følge med i serien.
”Ifalakhe” foregår på sproget zulu og udspiller sig i det før-koloniale Sydafrika, hvor vi får fortalt om rivaliseringer inden for zulu-kongeriget. Der er strid om, hvem der skal efterfølge kongen, fordi han har flere koner, og det viser sig, at hans to koner har født hver deres søn på den samme dag. Den ene søn har givet navn til serien, og den anden søn hedder Busani. På zulu betyder ”busani” at regere, styre eller lede, mens ”ifalakhe” betyder arving.
Selvom serien er på zulu, rammer den langt bredere i det sydafrikanske samfund. Zulu tales af omkring 20-25 procent af befolkningen, men sprogligt og kulturelt er zuluerne meget tæt forbundet og knyttet til såvel swati, venda som xhosa. Tilsammen udgør disse befolkningsgrupper næsten halvdelen af befolkningen og dækker store dele af den østlige samt nordlige del af landet.
Reklamedominerede søndage
Serien vises for tiden på Mzansi Magic DSTV Kanal 161, men kan også streames via Showmax – et sydafrikansk alternativ til Netflix og HBO. Serien havde premiere søndag den 6.oktober, og tiende afsnit kunne opleves i søndags. Næsten hver femte minut afbrydes afsnittet af reklamer, hvilket siger noget om opmærksomheden om dramaet, som altså ikke kun foregår på skærmen, men også handler om at gøre sig interessant over for en stadigt voksende og forbrugshungrende middelklasse.
Zumas datter står bag den populære serie
Mens Sydafrikas tidligere præsident Jacob Zuma fortsat sveder i landets retssale og afventer sin skæbne, samler mediernes opmærksomhed om en af hans døtre – Gugulethu Zuma-Ncube, som har skrevet manuskript til dramaserien, og hun spiller også selv med i serien.
Udover at være Zumas datter er hendes mor en kendt sydafrikansk politiker. Moderen er den tidligere indenrigsminister Nkosazana Dlamini-Zuma og nuværende minister for samarbejdsstyring og traditionelle anliggender. Navnet Ncube vil måske også for nogle være bekendt, og Gugulethu Zuma-Ncubes svigerfar er netop også den kendte zimbabwiske politiker Welshman Ncube, som i en periode var leder af den ene gren af oppositionspartiet Movement for Democratic Change (MDC) i Zimbabwe.
En meget gammel og generel fabel
Ifalakhe fortæller om bedrag og hævn. Der foregår hele tiden konspiration. Mænd og kvinder står ikke tilbage for hinanden, når det drejer sig om at få indflydelse og magt. Der er mange stærke kvinder, som bestemt ikke lader sig tyrannisere af deres mænd, brødre eller fædre, heller ikke selvom han er kongen selv. Det er måske også en påmindelse om, at de mange stærke og handlekraftige kvinder, som man kan møde i dagens Sydafrika, ikke kun er et resultat af kampen imod apartheid.
Hvis nogen troede, at sydafrikanske kvinder er underdanige og sky, så kan Ifalakhe være en passende og brat opvågning til virkeligheden. For eksempel sender den smukke prinsesse Phikwe sin elskede Ifalakhe (den retmæssige arving til zulu-kongedømmet) en svingende lussing, fordi hun synes, at han siger noget vrøvl og opfører sig upassende. I det hele taget er den måde, som karaktererne i serie kommunikerer på, karakteriseret ved en meget direkte attitude, ligefrem tale og voldsomt temperament.
Serien er et historisk drama med stærkt fokus på kultur og arv. Der er et stærkt fokus på forfædrene og guderne. Vi bliver præsenteret for traditionel magi og heksekunst. Menneskerne vil ikke ustraffet kunne blande sig i, hvad der er gudernes domæne, og hvis et menneske forsøger at manipulere med sin skæbne, kan det få voldsomme konsekvenser.
Historiefortælling light som søndagsunderholdning
Der er en klar og nogle gange en lidt for forudsigelig dramaturgi med mange gentagelser. Konspirationerne er tydelige og bliver konstant udlagt for seerne, på en måde så der ikke er noget at tage fejl af, og ingen går glip af pointerne – på den måde minder fortælleteknik og fortællestruktur om mange Netflix-produktioner og om dansk tv-drama. Det er tv for hele familien på søndagsaftener, hvor vi ikke skal udfordres for meget men modtage afslappende underholdning, mens vi forbereder os på den kommende uge eller drømmer om en udvidet weekend. Det er historiefortælling light.
Alligevel er der et tvist, som man måske nok skal have kendskab til Sydafrika for at bemærke. I Sydafrika handler alt om race, og intet emne undslipper at blive diagnosticeret efter skillelinjen sort/hvid. I det lys er Ifalakhe meget væsentlig og bemærkelsesværdig. Det er en sydafrikansk produceret dramaserie, der handler om sydafrikansk historie og kultur. Ikke vesteuropæisk middelalder eller amerikansk selskabsliv. Den er skrevet og instrueret af en populær sydafrikansk kvinde.
Som serien skrider frem, får man det indtryk, at det egentlig er kvinderne i serien, der styrer slagets gang, mens mange af mændene virker slatne. Ikke så ulig forestillingerne (eller fordommene) hos middelklassens kvinder ude i nutidens sydafrikanske virkelighed. Derfor er serien nok lige så meget en kommentar til den aktuelle virkelighed, som den er en behandling af historisk stof. Dette dobbeltgreb er for øvrigt velkendt for den slags serier – også hvis vi tænker på danske tv-serier.