I den kommende weekend er det igen tid til kulturmødet Spot On Mali Music under kokospalmerne ved Ungdommens Hus i Bamako. Det er ved at være syvende gang, og festivalen har fra starten været resultatet af et unikt samarbejde mellem musikkonservatoriet i Bamako og dets modpart i Aarhus, nemlig Det Jyske Musikkonservatorium.
De to institutioner er del af et større samarbejde, der omfatter konservatorier i en række lande over hele kloden, blandt andre i Malaysia, Afghanistan, Finland, Ghana, Brasilien og mange andre. Her praktiseres blandt andet fjernundervisning, man udveksler studerende og mødes hvert andet år til de populære Glomus-camps, hvor studerende fra hele verden for alvor får mulighed for at lære alverdens musik at kende og spille sammen.
Samarbejdet mellem Aarhus og Bamako har fra starten været unikt, og i de første år foregik det med den daværende statslige institution, CKU eller Center for Kultur og Udvikling. Det var den, der blandt andet arrangerede de populære Images-festivaler i København, men den forrige regering delte ikke tidligere tiders udsyn, og som noget af det første lukkede man CKU, som havde til huse på Nytorv i København.
For samarbejdet i Mali betød det, at man i stedet overgik til et direkte samarbejde med ambassaden i Bamako, som gudskelov havde et par ildsjæle ansat i form af den daværende ambassadør, Winnie Estrup Petersen, og hendes højre hånd, den nuværende ambassadør i Bamako, Marianne Kress. Deres tilstedeværelse og indsigt har gjort, at samarbejdet kunne fortsætte, ligesom man var klar på at finansiere den årlige udgave af festivalen, Spot On Mali Music.
Konservatoriet i Aarhus havde fra starten nogle dygtige folk ved rorpinden, som blandt andet talte den nuværende vicerektor, Keld Hosbond, og også folk som den kendte pianist, Astrid Elbek, som nogle måske kan huske fra det banebrydende kvindeband, Shit & Chanel, som også talte blandt andre Anne Linnet og Lis Sørensen.
Og Keld Hosbond som også er musiker, men også meget belejligt havde en kandidatgrad i statsvidenskab, viste sig at være en formidabel igangsætter, ikke mindst fordi han kan det politiske spil, men også uden problemer springer op på scenen, enten som basunist med blandt andre Mek Pek Party Band eller som forsanger i det populære Talking Heads-kopiband, Stop Making Sense.
Alt handler simpelthen om musik og formidling hos de folk.
Første FN-ambassadør
Det skal dog også virke på jorden i Mali, og her var man heldig at have en familie, der om nogen har været brobyggere mellem Danmark og Mali.
Moussa Diallo er nok de fleste bekendt som mangeårig bassist med cremen af dansk pop og rock, men også som bandleder i en karriere, der fra slut-1990’erne tog bestik mod det land, hvor han var vokset op, nemlig Mali. Født i Paris var det med dansk diplomatmor og en ditto far fra Mali, at han voksede op i Bamako og Koulikoro, en lille provinsby længere nede ad Nigerfloden mod øst.
Hans far var med i kredsen omkring Malis løsrivelse fra Frankrig i 1960, og navnet Demba Diallo blev et kendt og agtet navn i det store land, ikke mindst fordi han fik det ærefulde hverv som Malis første FN-ambassadør. Som mange af de ansatte i statsapparatet hørte Demba Diallo desuden til adelskasten i det kastesystem, der stadig kaster lange skygger tilbage i historien og flugter meget dårligt med demokrati og lighed for loven.
Men det betyder også forbindelser, og Moussa Diallo og hans søskende, som næsten alle forlod Mali som store børn, efter forældrene var blevet skilt, ville tage til Danmark og skabe sig karrierer. En bror blev pilot i SAS, en søster blev eksempelvis mor til den kendte sangerinde, Nabiha, og endnu en søster, Mariame Diallo Brakti, har blandt andet været ansat hos CKU og indgår i dag i et tæt samarbejde med Moussa ligesom hun fra starten har været en uundværlig og allestedsnærværende faktor, når forbindelser skulle knyttes eller ting skulle glide.
Moussa Diallo valgte musikervejen tidligt – til sin fars fortrydelse. Musikere har deres egen kaste i Mali – de kaldes grioter eller jeli’er – men Moussa Diallo knyttede via sit kontroversielle valg en række forbindelser, der har vist sig at være meget nyttige for det jyske konservatorium og for festivalen Spot On Mali Music.
Moussa Diallo ville nemlig som ung mand hænge ud nede på banegården i Bamako, hvor der i restauranten Buffet de la Gare befandt sig det legendariske bigband, Rail Band, hvor blandt andre Salif Keita startede ud. Sammen med det andet orkester, som hørte til på et motel i byen – de hed Les Ambassadeurs – var der tale om den tids bud på et musikkonservatorium, og de dygtige musikere, der blandt andre talte mesterpianisten Cheick Tidiane Seck, har siden fortalt, hvordan de godt lagde mærke til den unge mand med den store afrofrisure, der nysgerrigt fulgte med i begivenhederne.
De gode forbindelser har ført til, at han i forhold til Spot On Mali Music har fået samlet et dygtigt hold omkring sig i form af produceren og bassisten Barou Diallo, musikpromotoren Aly “Castro” Traoré og den allestedsnærværende radiojournalist og musikekspert, Mory Touré, for nu lige at nævne de nærmeste.
Endelig er der i årenes løb blevet uddannet en stribe dygtige musikere og producere, som alle har haft ophold i Aarhus eller Aalborg og har lært, hvad det vil sige at være professionel musiker eller sætte produktioner op. Ligesom man lige pt. har to nyuddannede musikere fra Danmark med stort potentiale og gang i en lovende karriere med bandet Faratuben, som vil være Globalnyts læsere bekendte.
De hedder Mikas Bøgh Olesen og Jakob de Place og ligner et godt bud på nogle, der sammen med jævnaldrende venner i Bamako kan tage stafetten videre, når de gamle ikke kan mere.
Foreløbig er begge ansat som lærere på konservatoriet i Bamako, hvor de udmærker sig ved frit at kommunikere på både bambara, fransk og engelsk.
Fokus er ændret
Fokus for Spot On Mali Music har ændret sig efter at samarbejdet med CKU hørte op. Her befandt sig man sig i et Mali, der lige havde været gennem store omvæltninger og et kup, og dertil en situation i den nordlige del af landet, hvor volden var eskaleret og den for økonomien så vigtige turisme pludselig gik fra det lovende til nærmest ikke at eksistere. Samtidig betød den stigende islamisering at mange spillesteder lukkede, ikke mindst de store hoteller, der havde haft Gaddafis Libyen som sponsor, og som nu lå øde hen, hvis de da ikke som et af de store højhushoteller nede ved Nigerfloden blev opholdssted for MINUSMA, FN’s internationale styrke i Mali.
Fra Moussa Diallos side betød det, at et udstillingsvindue for dels de nye unge musikere, men også nogle af de arbejdsløse professionelle, var vigtigt. Samt ikke mindst en måde at vise frem, hvad man kunne på de to statslige musikskoler, CAMM – som retteligt hedder Conservatoire des Arts et Métiers Multimédia Balla Fasséké Kouyaté og altså er konservatoriet oppe på højdedraget over Bamako – og I. N. A. eller Institut National des Arts, som er en gymnasielignende musikskole, der ligger centralt i Bamako og har uddannet mange af de musikere, der har gjort Malis musik kendt ude i verden. Et i øvrigt sprudlende sted, som ligger lige overfor den store moske i Bamako..
Jeg blev ansat til at tage mig af hovedsagligt presse- og multimedieformidling i 2014 og var med på en række festivaler. Men i takt med at CKU lukkede, blev fokus mere rettet mod Danmarks rolle i landet og at fremme enkelte budskaber som fred og udvikling, frem for at have med egentlig talentudvikling at gøre.
Alligevel er det på festivalerne siden 2014 lykkedes at præsentere op mod 100 forskellige kunstnere fra Mali, som for de flestes vedkommende er totalt ukendte udenfor landets grænser. Ligesom Spot On Mali Music med tiden er blevet en vigtig festival for malierne, hvor Danmarks tilstedeværelse bliver rost og hvor det nationale tv og de andre medier selvfølgelig stiller op, ligesom kendte musikere som blandt andre divaen Oumou Sangaré har været forbi og gået på scenen for at tale om det fede initiativ, danskerne sammen med deres venner fra Mali, har skabt. En ros der kommer fra hjertet og betyder meget.
Festivalen og det mangeårige samarbejde ses som unikt, og der bliver knyttet mange forbindelser.
Spændende program
Årets festival tegner meget spændende og i år er der besøg hjemmefra i form af det fremstormende reggaeorkester Total Hip Replacement, der skal spille med reggaens grand old man i Mali, Koko Dembele. To af musikerne er såmænd vicerektor Keld Hosbonds egne sønner, der har gang i en international karriere, der startede for en del år siden, da de som purunge opholdt sig i Ghana og lykkedes med at blive ret populære som highlifekunstnere med optrædener for store publikumsskarer og på nationalt tv. Mon ikke farmand, vicerektor og showmand, træder op på scenen på lørdag? Det ville jeg gerne se.
Andre spændende kunstnere er den efterhånden ret kendte Mamadou Kelly, som i sin tid spillede med legenden Ali Farka Touré, og netop har udsendt sit fjerde amerikanskproducerede album, som I kan læse anmeldelsen af i morgen.
Faratuben er selvfølgelig også på plads, som de har været det i Danmark hele sommeren, men alligevel er det mest spændende de mange ukendte unge grupper, som måske kan få sin første optræden for de gæster, festivalen har valgt at invitere til Spot On Mali Music. Her er det ikke mindst de to grupper fra musikskolerne, som ofte viser højt niveau, og hvor man måske spotter den næste store sangerinde eller danser.
Så er du på de kanter, er der intet at betænke sig på. Det er selvfølgelig gratis, og er et hyggeligt møde under kokospalmerne ved Maison des Jeunes, hvor også myggene får en fest(!)…. Vi er jo tæt på floden.
Under alle omstændigheder bliver det et par fede dage i Bamako.
