De gode nyheder er, at Ghanas regering reagerede resolut på coronakrisen, og at Ghana ind til videre har relativt få smittede og døde som følge af coronaen. De dårlige nyheder er, at Ghanas økonomi er hårdt ramt, og at det er landets fattige, der lider mest under de drastiske forholdsregler, regeringen har taget for at bremse smitten. Det fortalte Danmarks ambassadør i Ghana gennem fem år, Tove Degnbol, på et webinar mandag arrangeret af IDA Global Udvikling med forbindelse til den danske ambassade i Accra.
”Coronakrisen kom sent til Ghana. Det første tilfælde blev først konstateret den 12. marts, og belært af ebolakrisen et par år tidligere, som stort set gik uden om Ghana, reagerede regeringen hurtigt med indrejseforbud fra en række lande – heriblandt Danmark. Den 23. marts lukkede regeringen grænserne helt, og den 30. marts fulgte tre ugers udgangsforbud i landets to største byer, Accra og Kumasi,” fortalte Tove Degnbol.
Den hurtige reaktion ser ud til at virke.
Foreløbigt er der ’kun’ konstateret omkring 2.700 smittede og 18 døde.
”Men bagsiden er,” fortalte Tove Degnbol, ”at nedlukningen har ramt landets fattige hårdt. Udgangsforbuddet gjorde det helt umuligt for de mange – ikke mindst kvinder – i den uformelle sektor i byerne at drive deres småbutikker og boder, så de har oplevet flere uger helt uden indtægter på grund af truslen fra en sygdom, der foreløbig mest florerer blandt Ghanas mere velstillede. Det er dem, der har mulighed for at rejse ud og bringe smitten til landet. Derfor ser vi en potentielt sprængfarlig situation, hvor der er stor opbakning til regeringens hårde linje fra middelklassen og op, mens folk i slumkvartererne ikke forstår, hvorfor linjen skal være så hård.”
Økonomisk vækst sat næsten i stå
Ghana har de seneste mange år oplevet imponerende økonomiske vækstrater, og forventningen for 2020 var en vækst på 7,5 procent. Den er nu – på grund af coronakrisen – nedjusteret til 1-1,5 procent. Frygten er, at nedturen kommer til at vare flere år.
Det betyder barske tider i landet, der trods mange års økonomisk vækst slås med en stigende gældsbyrde.
”For eksempel har Ghana forsømt at opbygge et effektivt skattesystem. Ghana har mulighederne for at inddrive langt flere skatter til at finansiere den offentlige sektor, og Danmark støtter bestræbelserne, men der er et stykke vej endnu.”
Ambassadøren ser ingen grund til at omgøre Danmarks beslutning om at udfase årtiers udviklingsbistand til Ghana, nu hvor coronakrisen rammer landets økonomi så hårdt.
”Der er mange lande, der er meget fattigere og dårligere stillet end Ghana, så nej, jeg synes ikke, vi skal ændre beslutningen om at udfase det traditionelle udviklingssamarbejde og fortsætte samarbejdet om forskning, strategisk sektorsamarbejde, privatsektorudvikling, støtte til civilsamfundsorganisationer med mere,” fastslog Tove Degnbol.
Dansk-uddannede ghanesere trådt i karakter
Danmark støttede igennem et par årtier frem til 2016 Ghanas sundhedsvæsen, og Tove Degnbol har derfor med særlig interesse fulgt, hvordan det har håndteret truslen fra corona.
”Ghana har et – efter afrikanske forhold – godt og velfungerende sundhedsvæsen. Man har været i stand til at foretage imponerende mange test, og kapaciteten har hidtil kunnet klare presset. Ghana råder over 200 respiratorer, og det er – igen efter afrikanske forhold – mange. Men der er også udfordringer,” fortæller hun og uddyber:
”Regeringen skar sidste år 20 procent af sundhedsbudgettet for 2020, og det er også en konstant udfordring at få pengene fra centralt hold ud i landet, hvor de skal bruges. Her under krisen har folk, der arbejder i sundhedssystemet, også efterlyst en egentlig beredskabsplan for sundhedsvæsnet og værnemidler til sundhedsarbejderne. Her har især nogle af de læger og andre, der har taget en Master of International Health-uddannelse i Danmark, været blandt de mest aktive og konstruktive. Det illustrerer endnu engang, at noget af det bedste, Danmark gjorde som led i sin sundhedsbistand, var at give 71 ghanesiske læger en MIH-uddannelse. De sidder nu alle mulige steder i det ghanesiske sundhedssystem – ofte i ledende stillinger – og bruger de ting, de lærte i Danmark.”
Jesper Heldgaard er freelancejournalist.
