Bistanden kort: Verdensmål og fri leg på Facebook

img_1263-louise-dyring-mbae
Fredag morgen går avisuddelerne fra Verdens Bedste Nyheder på gaden.
Foto: Louise Dyring Mbae/Verdens Bedste Nyheder
Laurits Holdt

1. september 2020

Udviklingsminister Rasmus Prehn har gentagne gange slået fast, at det er regeringens politik, at bistanden skal ligge på 0,7 procent af Danmarks BNI. Finansforslaget, som finansminister Nikolai Wammen fremlagde mandag, bød ikke på overraskelser her.

Der var dog i hvert fald én overraskelse, som betyder at årets fald i BNI – på grund af den økonomiske afmatning under coronakrisen – ikke får så store konsekvenser for bistandens størrelse i kroner og øre, som beregninger tidligere har vist. Det forklarer Globalnyts ekspert på området, Jesper Heldgaard, i artiklen her. I en anden artikel ser han også nærmere på det grønne islæt i finanslovsforslaget til næste års udviklingsbistand.

Vi har talt med Rasmus Nordquist, der er udviklingsordfører i regeringens støtteparti SF. Han mener, at det er en fejl, at lade bistanden falde netop nu, hvor coronapandemien skaber ravage i mange udviklingslande.

Og så til ugens generalsekretærnyt:

Tirsdag skrev vi, at generalsekretæren i ISOBRO er trådt tilbage med øjeblikkelig virkning. ISOBRO er brancheorganisationen for de organisationer, der har tilladelse til at samle ind.

De, der har fulgt med i sagaen om Mission Øst, husker måske, at Kim Hartzner, der stiftede organisationen sammen med sin far, trådte tilbage som generalsekretær i juli. Nu er stillingen slået op.


Handlingens årti?
Kan du huske alle de 17 verdensmål? Nå, ikke!? Det er der råd for, for i denne uge – uge 36 – er der aviser fra Verdens Bedste Nyheder til morgentrafikanterne.

Det er fredag den 4. september, at frivillige fra blandt andet udviklingsorganisationerne deler avisen med de gode nyheder fra udviklingslandene ud mellem klokken 7 og 9 ved trafikknudepunkter i de større byer – og også en del mindre. Læs mere og find nærmeste uddelingssted her.

Også landets skolebørn får i denne uge en dosis verdensmål i ’Verdenstimen’, hvor Oxfam IBIS – der står bag kampagnen ’Hele verden i skole’ – sammen med en række andre organisationer har udviklet undervisningsmateriale om Verdensmålene og verden. Undervisningsmaterialet kan ses på verdensmaal.org og Hele verden i skole.

Verdensmålene skal ifølge aftalen være nået i 2030, hvilket giver os ti år til at fikse verdens største problemer. Folk, der holder øje med den slags, kan godt se, at vi har en smule travlt, og derfor har man et sted i FN-systemet fundet på at erklære årtiet ”A Decade of Action” for at anspore til, at der bliver sat mere fart på.

En af dem, der holder øje, er Kirsten Brosbøl, som var miljøminister i Helle Thorning-Schmidts (S) regering fra februar 2014 til juni 2015 og medlem af Folketinget fra 2005 til 2019.

Hun har stiftet en ’handletank’ for for de 17 verdensmål. Hendes ønske er, at den skal være med til at sætte fart på 2030-dagsordenen – altså indfrielsen af verdensmålene.

I sin tid som medlem af Folketinget stiftede Brosbøl Folketingets tværpolitiske netværk for verdensmålene, og den erfaring vil hun bruge til at forbinde parlamentarikere over hele verden, som arbejder med verdensmålene, og støtte deres arbejde nationalt og lokalt med at styrke tværpolitisk og tværsektorielt samarbejde.

Bestyrelsesformand er Claus Bindslev, der også er formand for bestyrelsen for Somali Fair Fishing. I handletankens advisory board sidder blandt andet Thomas Bustrup fra Dansk Industri, økonomen Jeffrey Sachs, Rasmus Stuhr Jacobsen, direktør i CARE Danmark, Katherine Richardson fra Københavns Universitet og professor emeritus Steen Hildebrandt.

Læs mere om handletanken 2030beyond her.


Svenske organisationer får coronahjælp fra regeringen
I Sverige skal bistandsorganisationerne betale mindst ti procent af deres egne projekter, hvis organisationerne modtager støtte fra staten – ’egenindsats’ kaldes det. Pengene kan komme fra for eksempel donationer, indsamlinger og medlemsskaber.

Kravet blev dog suspenderet i april, da det stod klart, at indsamlinger måtte aflyses på grund af coronapandemien. Nu har regeringen besluttet at forlænge særordningen frem til udgangen af 2021. Det skriver svenske OmVärlden.

Pandemien rammer især verdens mest fattige og udsatte, og derfor spiller det internationale udviklingsarbejde en vigtig rolle i at finde globale løsninger, og civilsamfundsorganisationerne spiller en vigtig rolle i at nå ud til menensker i nød, lyder det i en udtalelse fra den svenske regering.


Halløj i Islamic Relief
Vi fortsætter med en anden historie fra OmVärlden.

Den internationale hjælpeorganisation Islamic Relief har haft en træls sommer. I juli trak bestyrelsesformanden, Heshmat Khalifa, sig, efter det kom frem, at han i perioden 2014-2015 på Facebook havde kaldt den palæstinensiske bevægelse Hamas for ”den reneste modstandsbevægelse i moderne historie” og skrevet, at de der kalder Hamas’ væbnede gren for terrorister, er en skændsel for alle muslimer. Han skal også have skrevet, at jøder er efterkommere af aber og grise og kaldt Egyptens præsident for en ’zionistalfons’. Da hans bemærkninger blev lagt frem i offentligheden i juli, blev han hurtig sat på porten af organisationen, der lagde afstand til ham.

Afløseren Almoutaz Tayara viste sig uheldigvis at være på linje med Khalifa og havde ligeledes i 2014-2015 udtrykt støtte til Hamas samt det Muslimske Broderskab.

Tayara har også lagt en satiretegning på Facebook, der forestillede USA’s daværende præsident Barack Obama iklædt et slips prydet med den jødiske davidsstjerne. På hans knæ sidder Irans leder Ayatollah Ali Khamenei og Syriens præsident Bashar Al Assad, der i kor siger: ”Død over Amerika”.

For en sikkerheds skyld fjernede Tayara opslaget i 2017, da han skulle være formand for den tyske afdeling af Islamic Relief, men i juli gravede den britiske avis The Times den så frem igen, og så røg også han ud af organisationens bestyrelse.

De to skandaler fik i slutningen af augsut hele bestyrelsen til at trække sig. Læs historien i OmVärlden.

Islamic Relief har 14 nationale organisationer i fortrinsvis europæiske lande og en, der dækker hele Mellemøsten. Der findes en Facebookside for en dansk del af organisationen, men den har ikke været aktiv siden 2014. Det har derfor ikke været muligt at finde ud af, om organisationen rent faktisk eksisterer i Danmark.


Danmission skærer i plastikken
Vi slutter noget mere konstruktivt og lokalt.

Danmissions begyndte tirsdag den 1. september udfasningen af plastikposer i sine 72 genbrugsbutikker. Fremover skal kunderne selv have en pose med eller købe en stofpose, som butikkernes frivillige har syet af genbrugsstof. Målet er, at alle butikkerne skal være helt plastikpose-fri i 2022.

Mens plastikposer koster penge i supermarkederne, har de været gratis i blandt Danmissions og andre velgørende, moms-fritagede organisationers butikker.

Læs mere om organisationens plastikovervejelser.


Det var alt, vi valgte at bringe i denne uge. Har du eller din organisation tips til nyheder og andre historier fra det danske udviklings- og bistandsmiljø, så tøv ikke med at sende dem til os på [email protected]