Fredag udkom tidligere udviklingsminister Christian Friis Bachs nye bog om en menneskerettighedsbaseret strategi for udvikling, og vi var så heldige at få Vagn Berthelsen til at anmelde den.
Et land, hvor Friis Bachs tanker kunne udfolde sig, er Afghanistan, som har modtaget hundredevis af danske bistandsmillioner siden den amerikanske invasion i 2001, men i de senere år er gledet ned af den internationale dagsorden. Nu lægger den danske regering op til at trappe sin bistand ned. Det bliver dog nok ikke hejst noget ’mission accomplished’-banner, for situationen i Afghanistan er fortsat vanskelig, for nu at sige det mildt. Det gav organisationen DACAAR i fredags smagsprøver på, da den lagde konference til en række eksperter, praktikere og politikere. De fremtidsudsigter, der blev ridset op, var bestemt ikke lyse.
Et andet punkt på den internationale dagsorden er klimakrisen, som mange danske udviklings- og hjælpeorganisationer allerede har på deres egne dagsordener. Men det kan sagtens blive bedre, mener CISU, der er en sammenslutning af mindre og mellemstore udviklingsorganisationer. Derfor vil den hjælpe organisationerne med at tænke klimaspørgsmålet ind i deres øvrige arbejde.
Red Barnets landsindsamling
Alt og alle må indrette sig efter corona, herunder organisationernes indsamlinger. Red Barnet har nu gjort op, hvor meget der blev samlet ind ved dens landsindsamling, der fandt sted søndag den 6. september. Beløbet blev 7,4 millioner kroner, og det er én million mindre end sidste år.
Ifølge organisationen betød coronarestriktionerne, at der var færre indsamlere end tidligere år, hvilket kan have spillet en rolle for det relativt lave resultat.
Mellem 5.500 og 6.000 var på gaden for at stemme dørklokker. For at undgå smitte var indsamlingen gjort kontantløs, hvilket vil sige, at man kun kunne betale med for eksempel Mobilepay. Det var også muligt at oprette egne digitale indsamlinger. For at få alle donationerne talt med, ventede organisationen med at offentliggøre et samlet resultat til fredag 11. september.
”Vi er glade, stolte og ydmyge over den opbakning, vi får i usikre tider,” siger Red Barnets generalsekretær, Johanne Schmidt-Nielsen.
Læs mere i pressemeddelelsen fra organisationen.
”Meget generøse rejseregler”
Der bliver fløjet rigtig meget på businessclass, når medarbejderne i African Economic Research Consortium (AERC) skal rundt i verden fra hovedkontoret i Nairobi. Så meget, at det internationale revisionsfirma KPMG har betegnet organisationens rejseregler som “meget generøse”.
Det er vores kollegaer på svenske OmVärlden, som har kigget nærmere på organisationen. AERC har modtaget 185 millioner svenske kroner, hvilket svarer til godt 132 millioner danske, fra den svenske stat via Sida, som ikke selv tillader sine ansatte at rejse på businessclass.
Både Danmark, Sverige og Norge har i flere år siddet med i organisationens ledelse. Mens Danmark trådte ud efter regnskabsåret 2016-2017, sidder både de norske og svenske udviklingsagenturer fortsat med.
AERC blev oprettet i slutningen af 1980’erne af blandt andet Verdensbanken. Tanken var at uddanne økonomer, som skulle hjælpe de afrikanske stater med at udvikle økonomisk politik og opbygge forskningsmiljøer inden for økonomi og økonomisk politik. Ifølge OmVärlden er det til dato blevet til omkring 400 ph.D.-afhandlinger, og flere end 3.000 har opnået en mastergrad i nationaløkonomi i AERC-regi.
Sida har i flere år haft kig på organisationen og hyrede allerede i 2016 revisionsfirmaet KPMG til at kigge organisationens regnskaber efter i sømmene. Revisorerne fandt, at udgifter til rejser, seminarer og konferencer år efter år udgjorde den største enkeltpost på udgiftssiden. Omkring en tredjedel af udgifterne. Mange af flyrejserne foregik som nævnt på businessclass, hvilket dog også er tilladt ifølge organisationens egne regler, så længe rejserne er længere end seks timer.
Revisorerne bed mærke i flere ting. Blandt andet sender AERC en del af sine midler videre til partnere, for eksempel universiteter, som tager sig af uddannelsen af de studerende. Men det er så som så med gennemsigtighed i forhold til processen med at tildele midler til partnere, bemærkede revisorerne.
På trods af det fastholder Sida sin støtte til organisationen, skriver OmVärlden.
Generøse rejseregler er ikke et ukendt fænomen i den internationale organisationsverden. I 2013 førte den slags regler til, at daværende udviklingsminister Christian Friis Bach (R) trådte tilbage, da det kom frem, at formanden for Global Green Growth Institute, Lars Løkke Rasmussen (V), rejste på første klasse, når han fløj i forbindelse med sin post. Lars Løkke Rasmussen var formand fra 2012 til 2014.
Oprørere holder humanitær hjælp tilbage i Yemen
På havnen i Hodeida, på Yemens rødehavskyst, står der container efter container fra Verdenssundhedsorganisationen WHO. De indeholder udstyr til organisationens arbejde i det borgerkrigshærgede land, og det er blandt andet en større sending beskyttelsesudstyr til indsatsen mod Covid-19.
Containerne har stået der siden maj, skriver Human Rights Watch i en rapport fra 14. september. Houti-oprørsbevægelsen, der kontrollerer området, tilbageholdte oprindeligt 262 containere, men er gået med til at frigive 118 af dem. Det skulle ifølge rapporten ske i slutningen af august eller begyndelsen af september. Det har ikke været muligt for redaktionen at få oplysninger op, hvordan det er gået.
Human Rights Watch har interviewet nødhjælpsarbejdere, som fortæller, at Houti-bevægelsen helst selv vil bestemme over den hjælp, der kommer ind i områderne, som den kontrollerer. Så selv om bevægelsen er positiv over for hjælp fra omverdenen, så kræver det langvarige forhandlinger at få lov at komme ind i området og faktisk yde den hjælp.
Borgerkrigen i Yemen kategoriseres af FN som den værste humanitære katastrofe i verden. Tusinder af civile er blevet dræbt i luftbombardementer, 24 ud af landets 30 millioner indbyggere har brug for en eller anden form for humanitær hjælp, og kun omkring halvdelen af hospitalerne og andre sundhedsfaciliteter fungerer fuldt ud – mange er blevet ødelagt af bomber og granater.
Se hele rapporten fra Human Rights Watch, der tager udgangspunkt i forhindringerne for at gennemføre en ordentlig indsats mod Covid-19 i Yemen.
Opråb til Europa Parlamentet
Vi skal nu op i beløb, der er så store, at de i visse dele af tegneserielitteraturen vil blive kaldt ’fantasilioner’ for at undgå at holde styr på de mange cifre. Det er EU’s budget vi taler om, og det strækker sig over syv år ad gangen. For tiden er politikere og embedsmænd ved at få budgettet for 2021-2027 på plads, og Globalt Fokus har kigget på, hvordan det går med budgetposterne til udviklingssamarbejde og humanitær bistand.
Som det ser ud nu, er der lagt op til et fald fra 108,9 milliarder til 98,4 millarder euro, samtidig med at det samlede budget vokser. I en tid, hvor udviklingslande rammes ekstra hårdt af coronakrisen og flere andre kriser står i kø for at få opmærksomhed, er det forkert at skære ned på indsatsen for at hjælpe ude omkring i verden, lyder det fra Globalt Fokus. Derfor opfordrer organisationen Europa Parlamentet til at sikre flere midler til udviklingsområdet, inden det godkender budgettet.
Globalt Fokus er en forening for organisationer, der beskæftiger sig med udviklingssamarbejde. Den har 80 medlemmer.
Læs hele indlægget, som en kende misvisende bliver betegnet som en ’long read’, der normalt bruges om meget lange journalistiske fortællinger.
Det var alt, vi valgte at bringe i denne uge. Har du eller din organisation tips til nyheder og andre historier fra det danske udviklings- og bistandsmiljø, så tøv ikke med at sende dem til os på [email protected]
