Dystre forudsigelser for Afghanistan

dacaar_dnfa-5
Starten på de afghanske fredsforhandlinger faldt næsten sammen med DACAARs Afghanistan-konference i København.
Foto: Oliver Mirkovic
Gerd Kieffer-Døssing

13. september 2020

Glem ikke Afghanistan

Globalnyt var mediepartner på DACAARS konference Do not forget Afghanistan, som blev afholdt i København 11. september 2020.

Derfor sætter vi i september 2020 fokus på situationen i Afghanistan, som er en af de allerstørste modtagere af dansk udviklingsbistand i de seneste år.

Se hvad vi tidligere har skrevet om Afghanistan.

For første gang sidder den afghanske regering og Taliban over for hinanden i et forhandlingslokale. Lørdag åbnede fredsforhandlingerne i Doha i Qatar med højtstående delegationer fra begge sider – men resultater, det skal man ikke forvente foreløbigt.

Delegationerne er blevet ændret igen og igen. Regeringens er nok lidt større, end den selv havde ønsket – for Taliban har hele vejen fastholdt, at den afghanske regering ikke er legitim, den repræsenterer ikke folket, men agerer som marionetdukke for USA, og derfor har regeringen inkluderet forskellige grupper i sin delegation, før modparten kunne godtage det.

På positivsiden tæller det, at begge parter efter talrige ændringer nu er mødt frem på meget højt niveau. Delegationerne anses for beslutningsdygtige. Det kan vise sig negativt, at de ikke er blevet enige om, hvordan forhandlingerne skal foregå, og hvad der skal besluttes. Blot at der ikke skal være andre end afghanere i rummet – altså ingen international mægler.

En vurdering fra International Crisis Group går på, at regeringen måske vil prøve at trække tiden til efter valget i USA, mens Taliban vil være mere interesseret i hurtigere at finde en løsning. Men samtidigt er det Taliban, der ikke vil have en hurtig aftale om en våbenhvile.

Glem ikke Afghanistan
Åbningsceremonien i Doha fald næsten sammen med en stor konference i København om netop situationen i Afghanistan. “Glem ikke Afghanistan” var overskriften, som arrangøren, den danske organisation DACAAR, havde sat på mødet. Og det var dystre billeder, der blev tegnet.

David Vestenskov, chefkonsulent ved Forsvarsakademiet, havde svært ved at se, at fredsforhandlingerne skulle føre til et resultat, selv om han betegnede dem som et lille lys i mørket. Han præsenterede to fremtidige scenarier, hvor Taliban overtager ledelsen af Afghanistan, med alt hvad det medfører af tilbageskridt for kvinder og unge, sundhed og uddannelse, økonomiske problemer og flygtninge, eller den totale borgerkrig. Selv anså han borgerkrig som det mest sandsynlige.

David Vestenskov understregede, at i hans øjne er en regional løsning med især Pakistan og Iran en absolut nødvendighed. Han pegede på, at det system Vesten har opbygget i Afghanistan ikke kan opretholdes – for eksempel bliver 90 procent af udgifterne til de afghanske sikkerhedsstyrker betalt udefra. Og i takt med at Vestens soldater bliver trukket ud, så ved man af erfaring, at pengene også forsvinder.

I den danske regerings oplæg til finanslov bliver der også skåret ned på hjælpen til Afghanistan. Noget, udviklingsminister Rasmus Prehn lod forstå, stadig var til forhandling, men som bekymrede de tilstedeværende ngo’er.

John Morse, direktør for DACAAR i Kabul, vil ikke være pessimist. DACAAR arbejder i næsten alle de sværeste områder af Afghanistan med befolkningens støtte.


Foto: Oliver Mirkovic
Måske ikke katastrofalt
DACAAR’s direktør i Kabul, John Morse, afviste sortsynet og scenarierne. Måske behøver det ikke at gå så galt.

Hvis midlerne begrænses til gamle organisationer som hans egen, der har fuld åbenhed om alt, hvad den foretager sig, så kan det måske give et positivt resultat. (DACAAR har været i Afghanistan før, under og efter Taliban, og arbejder altid tæt sammen med lokalbefolkningerne.

Hvis færre penge betyder mindre korruption, er det da positivt. Og hvis militæret skrumpede, ja så kan det også blive en fordel. Til Globalnyt sagde John Morse, at der bør vendes op og ned på fredsprocessen. Fred skal forhandles lokalt blandt indbyggerne og vokse derfra.

På konferencen i København blev der talt meget om risikoen for, at Taliban overtager magten i Afghanistan. Tahmina Salik fra den afghanske diaspora i Danmark troede ikke på, at det vil ske. Men skulle det gå så galt, er det vigtigt, at Danmark og alle andre ikke giver op, men bliver ved med at støtte – for eksempel de frie medier og kvinders rettigheder. To områder, der har oplevet fremgang de seneste 19 år.

Men situationen er kompleks. Splittelsen i Afghanistan illustrerede Tahmina Salik ved at fortælle, at der findes 96 forskellige sammenslutninger for afghanere i Danmark.

Tahmina Salık fra den afghanske diaspora i Danmark opfordrer danskerne til at hjælpe i Afghanistan, uanset hvad udfaldet bliver af fredsforhandlingerne.


Foto: Oliver Mirkovic
Danmark støtter kvinderne
Fra samtlige politikere, der deltog i konferencen i København, var der tilsagn om støtte til Afghanistans kvinder.

Ambassadør Michael Lund Jeppesen, der netop har afsluttet sin et-årige udstationering i Kabul, fortalte, at Danmark blandt andet med succes har presset på for at få kvinder inkluderet i delegationen til fredsforhandlingerne. Der er mange veluddannede, dygtige og stærke kvinder i Afghanistan, lød det fra ham.

Men på spørgsmålet om, hvor mange afghanske kvinder der så er ansat på den danske ambassade, hvis man fraregner jobs i køkkenet og med rengøring, var svaret: nul.