Hvis man kan tale om hvedebrødsdage i pakistansk politik, så synes de at være overstået for landets premierminister, Imran Khan. Siden midten af oktober har der været afholdt masseprotester i landets største byer, hvor budskabet er, at regeringen, der kom til magten i 2018, går af, og at militæret stopper med at blande sig i politik.
Det er alliancen Pakistan Democratic Movement (PDM), som står bag protesterne. Den udgøres ifølge BBC af en sammenslutning af 11 oppositionspartier og mindre bevægelser på tværs af det politiske spektrum inklusive højreorienterede religiøse grupper, center- og venstredrejede partier og sekulære nationalister.
Alliancen bryder en uskreven regel
Masseprotester er bestemt ikke et nyt fænomen i Pakistan, men denne gang skiller de sig ud. Det er første gang, at landets største oppositionspartier – PML-N, Pakistan People’s party (PPP) and Jamiat Ulema-i-Islam-Fazl (JUI-F) – går sammen i en alliance, der udfordrer militærets indblanding i politik. Dermed bryder alliancen en uskreven regel i Pakistan, hvor protester kan være rettet mod de civile ledere, men ikke det magtfulde militær og dets ledelse, som har styret staten halvdelen af landets levetid.
PDM anklager militæret for at have svindlet med valget i 2018, der bragte Imran Khan og hans parti Pakistan Tehreek-e-Insaf til magten, og beskylder Imran Khan for udelukkende at fungere som marionetdukke for militæret.
“Dette er en illegal regering. Den er tvunget ned over os af etablissementet. Vi afviser dette illegale styre,” har lederen af PDM, Maulana Fazlur Rehman, udtalt.
Imran Khan, der gik til valg på et anti-korruptionsprogram, har taget til genmæle og udtalt, at protesterne er et forsøg på at presse ham til droppe korruptionsanklagerne mod oppositionsledere, der har ført til flere arrestationer. Derudover understreger han, at militæret aldrig har hjulpet ham med at vinde valget. Han bakkes op af militæret, der benægter, at det blander sig i pakistansk politik.
Gammel kending råber højest
Den mest prominente stemme i PDM-alliancen er Nawaz Sharif, der har været Pakistans premierminister tre gange. Han er dømt for korruption i Pakistan og opholder sig i London af “medicinske årsager”, som dog ikke er alvorligere end, at han kan tale dunder til masserne via videolink.
“Skal jeg bebrejde Imran Khan for denne katastrofe, arbejdsløshed og inflation eller dem, som bragte ham til magten? Hvem stjal jeres stemme og påvirkede jeres valg? Hvem valgte denne regering,? sagde Nawaz Sharif fra London til titusindvis af tilhørere ved et rally i Punjab.
“I dag er vores kamp mod dem, som indsatte Imran Khan og som manipulerede valgene til at bringe en inkompetent mand som ham til magten og dermed ødelægge landet,” tordnede han.
Nawaz Sharif gik skridtet videre og satte ifølge Foreign Policy navn på de to største skurke, hærchefen general Qamar Javed Bajwa og general Faiz Hameed, der er chef for Pakistans berygtede militære efterretningstjeneste ISI.
“General Bajwa, du står til ansvar for prisstigninger på elektricitet, mangel på medicin og de fattiges lidelser”.
Kritikken er uhørt. Aldrig før har en politiker fra det politiske etablissement offentligt angrebet landets hærchef. Derudover blev beskyldningerne fremført foran tusindvis af tilhørere – ovenikøbet i Punjab, der traditionelt er militærets højborg. Hans tale blev ikke vist på TV, men den cirkulerede efterfølgende på sociale medier, skriver Foreign Policy.
Militæret har sat sig på staten
Store protester mod landets politiske ledere er normale i Pakistan, hvor flere premierministre har oplevet den tort at blive afsat – heriblandt Nawaz Sharif. Det plejer dog at være indgriben fra militæret og ikke folkelige protester, der fører til deres fald. Hvis premierministeren har militærets opbakning, burde denne altså sidde relativt sikkert på sin post.
Imran Khan har indtil videre stadig militærets samt store dele af befolkningens opbakning. Det samme gælder for militæret, som mange pakistanere ser som en større garant for sikkerhed og politisk stabilitet end korrupte politikere. Selvom opbakningen til premierministeren og militæret er dalende, udgør protesterne derfor på nuværende tidspunkt ikke en stor trussel mod deres magtposition i Pakistan, men dette kan ændre sig.
“Det eneste der virkelig kan skade Imran Khan til et punkt, hvor militæret begynder at sætte spørgsmålstegn ved støtten til ham, vil være en alvorlig økonomisk krise,” udtaler Mosharraf Zaidi, der er forsker ved tænketanken Tabadlab i Islamabad.
Lige netop en alvorlig økonomiske krise synes at være under opsejling i Pakistan. Mange vil nok sige, at den allerede er indtruffet. Landet oplever i hvert fald negative vækstrater, stor arbejdsløshed og den højeste inflation i Asien. Den dårlige økonomi rammer alle samfundsgrupper hårdt – også militæret som har store økonomiske interesser på spil i Pakistan. “For at beskytte disse interesser har militæret sat sig på staten. Situationen er så alvorlig, at valgte repræsentanter står uden nogen magtbeføjelser,” fortæller Arshad Mahmood, der politisk analytiker i Islamabad.
Folkemarch til Islamabad
Det er næppe sandsynligt, at vil lykkes PDM-alliancen, at presse militæret helt ud af pakistansk politik. Dertil er militæret for magtfuldt, og det nyder stadig opbakning fra store dele af samfundet.
PDM har meldt ud, at alliancen vil fortsætte protesterne, som skal munde ud i en folkemarch til Islamabad i januar 2021. Hvis protesterne vokser og økonomien forværres yderligere vil Pakistans politiske og militære ledere formentlig være tvunget til adressere landets evige konflikt mellem civilsamfundet og militæret og imødekomme nogle af alliancens krav.