10 konflikter, vi holdt øje med
International Crisis Group udgiver i begyndelsen af hvert år en liste over de 10 konflikter, tænketanken vurderer, det er vigtigst at holde øje med det år. Den liste omtaler vi hvert år i januar her på Globalnyt. Nu i december tager vi et kig på, hvordan det så gik i forhold til forudsigelserne.
De 10 konflikter i 2020 var:
Iran (USA-Iran, Irak og Israel)
Afghanistan
Yemen
Etiopien
Burkina Faso (Sahel)
Libyen
Venezuela
Den Demokratiske Republik Congo
Kashmir
Nordkorea
“Spændingerne er vokset mellem Israel og Iran. Med mindre denne cyklus brydes, er der risiko for en større konfrontation.”
Det skrev tænketanken International Crisis Group (ICG) ved årets begyndelse, hvor den kom med en liste over ti konflikter at holde øje med i 2020. En af konflikterne på listen er konflikten over alle konflikter: Mellemøsten.
Vi har kigget på året, der gik i forhold til relationen mellem Israel, Iran, Irak og USA.
Israel slutter fred med gamle fjender
Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, kan se tilbage på et udenrigspolitisk godt 2020. Israels gamle arabiske fjender Bahrain, De Forenede Arabiske Emirater, Sudan og Marokko har normaliseret deres forhold til Israel. Det samme gælder kongedømmet Bhutan, og forventningen er, at også Saudi Arabien, Oman og flere asiatiske lande – blandt andet Indonesien – der traditionelt har været modstandere af den jødiske stat, vil følge trop.
Og så blev 2020 også året, hvor Malawi annoncerede, at landet vil åbne ambassade i Jerusalem.
En udvikling for Israel, få havde forudset – heller ikke ICG.
Læs også: Sudan og Israel indgår aftale til glæde for Trump
Bibi på royalt visit
I november 2020 tog Benjamin “Bibi” Netanyahu på en “hemmelig” visit i Saudi Arabien, hvor han mødtes med kronprins Mohammed bin Salman – det første kendte møde mellem prinsen og premierministeren. Officielt fandt det ikke sted, så hvad de to ledere diskuterede, vides ikke, men et godt gæt er normaliseringen af forholdet mellem Saudi Arabien og Israel, samt hvordan de skal håndtere deres fælles fjende Iran.
Israels fredsaftaler med Bahrain, De Forenede Arabiske Emirater, Sudan og Marokko blev forhandlet igennem af Trump-administration, som har ført en meget pro-Israel politik og trukket USA ud af atomaftalen med Iran – en aftale, regeringen i Jerusalem er modstander af.
Derfor har det nok skabt nogle bekymrede panderynker på de israelske regeringskontorer, at Trump snart overlader præsidentembedet til Joe Biden. Sidstnævnte har nemlig erklæret, at han vil fokusere på at løfte sanktionerne mod Iran, og at USA tilslutter sig atomaftalen igen, hvis Iran lever op til kravene om at begrænse sit atomprogram. Styret i Teheran har sagt, at Iran vil tilslutte sig aftalen inden for en time, hvis USA også gør det.
Israelerne ved, at hvis de skal gøre så meget skade som muligt på Iran, skal det være, før der er vagtskifte i Washington. Her skal nævnes, at det med overvejende stor sandsynlighed også var Israel, der stod bag likvideringen af Irans ledende kernefysiker, Mohsen Fakhrizadeh – hjernen bag landets atomprogram, i slutningen af november.
Trump er ikke på julekort med Iran
ICG fik ret i, at forholdet mellem USA og Iran ville nå et godt stykke under frysepunktet i 2020. Mens Trump har plejet gode relationer til Israels regering, har han haft pisken fremme over for Iran. Året begyndte med, at USA den 3. januar dræbte den iranske general Qassem Soleimani i et droneangreb. Han blev af mange anset som Irans næstmest magtfulde mand efter ayatollah Ali Khamenei. Derudover har USA indført stadig flere økonomiske sanktioner mod Iran.
Efter han tabte præsidentvalget, har Trump, ifølge kilder i Det Hvide Hus, givet de såkaldte høge i hans administration carte blanche til at lægge maksimalt pres på Iran. Iranerne kan altså forvente endnu flere amerikanske sanktioner frem til magtskiftet i USA.
Målet for Trump-administrationen – og Israel – er at gøre det så svært som overhovedet muligt for USA’s kommende præsident at vende tilbage til forhandlingsbordet og genoptage atomaftalen med Iran. ICG forudså, at både USA og Israel ville ty til angreb på iranske mål i 2020 i et forsøg på at svække det iranske regime og dets atomprogram. Tanketænken mente også, at der var risiko for, at de europæiske medunderskrivere af atomaftalen ville straffe Iran for ikke at overholde kravene i den. Dette har dog umiddelbart ikke været tilfældet.
Læs også: 2020: Irans annus horribilis
Irak er ikke herre i eget hus
Eskaleringen af konflikten mellem USA og Iran har i høj grad kunne mærkes i Irak. General Qassem Soleimani sad i en bil på vej fra Bagdads lufthavn til et møde med Iraks daværende premierminister, da et amerikansk dronemissil ramte. I angrebet døde også Abu Mahdi al-Muhandis, der var næstkommanderende for irakiske Hashd al-Shaabi, som er en iransk støttet paraplyorganisation for flere shiamilitser. Med drabene på Abu Mahdi al-Muhandis og Qassem Soleimani mistede militserne i Irak en central ledelsesfigur og en vigtig kontakt til Iran.
Iranerne hævnede attentatet med et angreb på to amerikanske flybaser i Irak, og det irakiske parlament vedtog en resolution om at anmode regeringen om at udvise de amerikanske tropper fra Irak. Dette skete dog ikke, og amerikanerne begyndte at gå efter iransk-støttede militser i Irak, som planlagde angreb på amerikanske interesser i landet. Helt i tråd med ICG’s forudsigelser.
I Irak har også budt på store protestdemonstrationer iransk indflydelse på landet. I kølvandet på disse kom Mustafa al-Kadhimi til magten som premierminister for en overgangsregering. Han har i sin korte og turbulente regeringsperiode forsøgt at gå balancegang i magtspillet mellem Iran og USA og begrænse deres indflydelse i Irak. Det har han blandt gjort ved at forsøge at slå ned på Kataeb Hizbollah, der er en af de mest magtfulde iransk-støttede militser i Irak.
Læs også: At regere det uregerlige: Al-Kadhimis første 100 dage som Iraks premierminister
I Bagdad er der forhåbninger om, at det vil gavne Irak, hvis det lykkes Biden-administrationen at få forhandlingerne mellem USA og Iran tilbage på sporet.
“Dette ville være godt for Irak, i betragtning af at Irak er uundgåeligt fanget mellem de to,” siger en højtstående regeringsperson i den irakiske hovedstad.
Alt i alt har det været endnu et dramatisk år i Mellemøsten, hvor konflikten mellem USA-Israel-alliancen og Iran er eskaleret, og Irak har forsøgt at balancere i magtspillet. Alle parter kigger mod Washington og det kommende magtskifte, da det vil få indflydelse på de kommende år i regionen. Det er i hvert forventningen.
Én ting er dog sikker: Mellemøsten er også en konflikt at holde øje med i 2021.